Sandhedens time

Efter længere tids overvejelser, om jeg virkelig skal indrømme det her, er jeg blev enig med mig selv om at det ikke kan være anderledes. Here it comes; JEG SAVNER DANMARK! For at være komplet ærlig kan jeg faktisk slet ikke vente til at komme hjem. Jeg savner duften af nyslået græs, mad der ikke skal inspiceres før man kan indtage det og sidst men ikke mindst alle de skønne mennesker der i øjeblikket befinder sig i deres senge på den anden side af jorden. Jeg er blevet stærkt overbevist om at ordsproget; You dont know what you are missing until its gone, er den største sandhed der findes.
Jeg savner:

Når jeg står under bruseren savner jeg almindeligt dansk vand. Når jeg slæber 5,5 kilos vanddunke gade op og gade ned savner jeg dansk vand. Det er nu altså meget nemmere at få rent drikkevand ud af hanen – OG billigere! En anden ting er at vandet er så fyldt med klor hernede at min nuværende rød/orange hårfarve står for skud. Det er faktisk lidt som at bade i pool vand. Så ak, mit hår er ikke af den kaliber det har været, og min hud tørrer ud på en halv dag.

Allermest savner jeg egentlig at have trådløst internet, men at have internet på bare en computer der fungere sådan nogenlunde er vist mere eller mindre et mirakel her i Malaysia, så det vil jeg ikke klage over – det kunne jo være værre Nej jeg savner min Wii, det er noget af det første jeg skal i krig med når jeg kommer hjem. Jeg savner selv at tabe i tennis til Jacob. Glæder mig også til at afprøve nogle nye spil jeg erhvervede mig på Bali (og se om de overhovedet virker :O ).

Det her er nok noget af det kritiske. Jeg savner den danske natur. Og så tænker du måske; hvorfor. Jeg er jo ikke ligefrem hvad man ville kalde ´natur-elsker-spejder-der-laver-bål-i-baghaven-typen´. Men jeg savner mine løbeturer. Ja, der er løbebånd nede i træningscentret et par etager under mig. Men der er ikke noget der stikker følelsen af at løbe i det fri. Jeg plejede jo ligefrem at være afhængig af det, og især nu hvor jeg kan se at folk poster billeder på facebook hvor de er udenfor (uden 10 lag tøj) - ja, så får jeg sgu abstinenser. Jeg må blankt erkende at løbebåndet hernede ikke har været lokkende nok, måske også lidt fordi at airconditioningen ofte er i stykker og løbebåndende er forbundet til samme strømforsyning, overni det er de placeret i solen. Så ja, hvis en massiv og meget voldsom svedtur er løsningen på en god work-out så har jeg da prøvet det et par gange…

Ja ligesom alle andre danskere er mit indre grill-ur begyndt at tikke. Og en lille del inden i mig dør da også hver gang jeg ser endnu en statusopdatering om grill, pølser og øl i haven. Her sidder jeg i et af verdens varmeste lande og så kan jeg ikke engang grille! Jeg ved allerede nu hvad menuen skal stå på på min togogtyvende fødselsdag når jeg kommer hjem.

 

Phuket, Thailand

(Kommer senere – det er Jacobs tur!)

Bali Bali

Bali
Mandag den 12. April kl. temmelig tidligt om morgenen tog Disa, Mayuran og jeg til lufthavnen. Mayuran og jeg skulle mødes med gruppe 1 som skulle med det første fly kl. 12:05. Disa måtte pænt vente i lufthavnen til kl. 3. Af en eller anden årsag var hun nemlig puttet i gruppe nr. 2, som den eneste dansker ud af de 9 vi er. Mig og resten af drengene tjekkede ind og fik boardet flyet. Næste stop; Bali. Men ak, ventetiden i immigrationen i Balis lufthavn var temmelig (okay, MEGET) lang.  Det er en meget lille lufthavn, og vores ankomst var i hvert fald ikke den eneste. Vi stod i kø næsten helt ud til landingsbanen. 

En af de mange dramatiske statuer på hotellet

 

Ind i bussen og hen til hotellet. Skolen havde så været så geniale og booke guider til hele turen. Alle ved jo, at der ikke noget behageligere end at lytte til halvgebroken engelsk om ligegyldige ting når man i forvejen sidder i en ubehagelig og overfyldt bus. Alle på turen var delt op i 3 busser. Os fra Multimedia design fik tildelt bus nr. 3 med en helt speciel guide; ham vender jeg tilbage til…
Men hotellet var da dagens første dejlige overraskelse. Aldrig i mit liv har jeg set så udsmykket et sted. Overalt var der træ udskæringer, malet i klare farver som viste historier og eventyr. Ikke en eneste frise eller statue var ens. Stedet var smukt, men det var ikke ret meget vi fik lov at være der.
Efter gruppe nr. to ankom og en del overskridelse af tidsplanen kom vi da også ud til det sted hvor vi skulle spise aftensmad (’kun’ en halvtimes kørsel væk – fordi vi eeeelsker at sidde i bus). Sceneriet var dog fantasktisk; to langborde sat op ude på stranden med tændte fakler og levende musik. Maden var en anden historie; fisk, fisk, fisk. Inden maden skulle serveres havde jeg snakket med de andre om det kunne være en idé at påstå man var vegetar så man slap for alt det fisk der var forudbestemt vi skulle spise på turen. Jeg gik på toilet, da jeg kom tilbage havde jeg en ny titel tilføjet – jeg var vegetar. Bordet var blev spurgt om der var nogle vegetarer mens jeg var væk, og så havde de andre svaret (host, taget beslutningen) på mine vegne. Til min vidunderlige overraskelse er vores administrative lærer også vegetar! Jeg havde nu fået mig en ny ven :/ Vegetar maden var dog noget mere lækker end hvad de andre fik serveret, og da jeg egentlig heller ikke er den store kød spiser til dagligt skulle det ikke være det store problem. 

Tirsdag
Vi stod op til en dejlig morgenbuffet, bare lidt ærgerligt at jeg ikke er for sulten kl. 7 om morgenen. Derpå steg vi ud i bussen hvor vi ventede dejlige 45 minutter på resten. Kunne da godt se pointen i at jeg stod op kl. halv 7. Men i Malaysia der opfører unge mennesker sig som de har lyst, og de får ikke nogle konsekvenser. Nok også derfor vi var på en så planlagt og nøje udført skematiseret tur til Bali. De skal simpelthen tørres i hoved og… (ja, undskyld mit sure opstød – men det er sgu lidt belastende i længden. Hvorfor have regler hvis ingen overholder dem alligevel. Og har malayer overhovedet et ord for ansvar?). Om end alting er vidste vi at vi havde en lang(e) dag(e) foran os, meeen så meget kørsel kunne der da heller ikke være; så stor er Bali vel heller ikke. Vi blev meget hurtigt overbevist om at de lange dage foran os, skulle blive meget, meget, meget, meget længere end vi havde forestillet os…
Sura
Det er nu jeg kommer til vores herlige guide, Sura – ikke Suri eller Sari som begge betyder noget kvindeligt. Dette blev vi mindet på gerne 4 gange dagligt. Denne 45-årige mand nød gerne at gentage sig selv, både i samme sætning, i samme time og på samme dag. Dette var, i sig selv, en ret irriterende faktor udover hans meget monotone toneleje (ja jeg har siddet rigtigt meget i bus, og som han selv sagde: ’Mit firma betaler mig for at snakke’, så i kan selv gætte hvor meget jeg har lyttet til hans stemme). Disa og jeg fik dog hurtigt en teori om at nogle af ordene der blev gentaget havde en slags beskyttende virkning for ham. Når han f.eks. skulle snakke om prostitution ville han sige ’lucky lucky’ lige inden ( Prostitution kaldte han for resten ’massage plus plus’). Og sådan var det hele vejen igennem. Han fortalte os dog at de har mange, hvad vi ville kalde overtroer, på Bali. F.eks. tror man på at der findes onde ånder som er såkaldte ’shape shifters’. Modsat transformers kan disse f.eks. forvandle sig ind til biler. Så hvis ens bil en dag åbner døren af sig selv må man endelig ikke sætte sig ind i den alligevel, for hvis man gør det får man diarré i en måned. Det er ikke løgn, det sagde han.
1. Stop: Lim Kok Wing Bali
 

Disa i vores smukke limkokwing t-shirt

 

Dette er så det fungerende universitet på Bali, hvor der ikke foregår noget undervisning. Nææ nej, lokalerne står bare til rådighed hvis der er nogle elever der for lyst til at bruge dem. Genialt! Her skulle vi absolut tilbringe 2 unødvendige timer af vores kostbare tid i Bali for at få taget fælles billeder med deres skønne t-shirts på, så skolen har nogle gode reklame fotos. Lovely. (Og for resten, fælles billeder var ikke det eneste under hele turen hoppede og sprang min nye vegetar buddie (den administrative lærer) rundt og tog billeder af os i alle situationer.
2. Stop; Mengwi village for Royal Temple
 

Billedet er taget modsat porten ind til templet over muren

 

Hold da op her var varmt. Bare tanken om at være der giver mig sved på panden. Men vi fik i det mindste omkring to timer til at rende rundt og tage billeder. I min naivitet troede jeg at vi ville få lov at komme ind og se selve templet. Så jeg gik rundt og tog tekstur billeder og snusede rundt og ventede på vi skulle ind, da der pludselig kun var en flok tyske turister omkring mig og nogle få kinesere. Ups, de andre havde vist nok ventet på mig et stykke tid :/
Men Mengi Village, jeg ved ikke så meget om det, er nærmest en meget stor have med en lang sti op til templet som selvfølgelig er seglet af med en halvanden meter høj mur og en stor port. Templet kan man selvfølgelig se ude fra da der ikke bruges tage. Så lidt billeder fik jeg da.
3. Stop: Lake of Beratan
Her spiste vi frokost, og nogle nød muligheden for at komme ud i sådan nogle mærkelig oppustede bolde ude på vandet. Det skulle eftersigende være meget hårdt, da det ikke er til at løbe rundt inden i uden og vælte og da man ret hurtigt løber tør for ilt. Maden bestod af en buffet, som egentlig var okay, jeg var nu officielt ikke kødspisende hvilket faktisk kan være et problem til en buffet hvor man ikke kan se hvad maden indeholder. (al maden var selvfølgelig asiatisk).
 4. Stop; Monkey forrest
Igen havde vi nok været så naive og tro at vi rent faktisk skulle ud og gå på en sti i en skov og se aber. Men det er jo selvfølgelig også meget nemmere at stoppe ved kanten af vejen og lade dem komme til dig. Aberne var selvfølgelig en oplevelse, de var dog lidt aggresive (især hvis du havde mad), meeen de virkede nu noget påvirket af mennesker og ikke særligt vilde – selvom de, så at sige, lever ude i det fri. Vi måtte selvfølgelig videre, der var en plan der skulle overholdes.
5. Stop; Tanah Lot temple
Tanah lot er et tempel der er bygget på en klippeformation ude i vandet. For at komme derhen skal man igennem lange stier med boder og butikker der vil sælge dig alt hvad de ejer hvis de kan komme af sted med det. For at se 

Jacob T. var en af dem der vovede sig ud på søen

 

Deres ansigter var så menneskelige..

 

Tanah Lot templet, fra en lidt dum vinkel

 

selve templet skal man selvfølgelig helt ned til vandet og så krydse nogle meget glatte og helt flade klippet. Inde på fastlandet, lige overfor, er der en grotte hvor den hellige slange bor (der  gik jeg nu ikke ind), men jeg krydsede vandet og gik over til templet hvor jeg, for en lille donation, vaskede hænder og ansigt i det hellige vand og derefter drak af det. Jeg fik ris kastede over mig og ris sat fast i panden (kastemærke) samt en blomst i øret. En sjov oplevelse. Ingen af mine billeder blev nu særligt gode da der var temmelig mørkt, ret ærgerligt.
6. Stop; aftensmad
Vi spiste på et temmelig fancy sted hvor der blev serveret buffet med, hvad vi efterhånden fik servet til hvert måltid; orientalsk mad med et fisketema. Min vegetar buddie var selvfølgelig så smart at bestille special ret til hende hvor jeg selvfølgelig også havde min anpart. Jeg har aldrig smagt så frastødende mad, jeg er i forvejen ikke super glad for tofu – men det stak virkelig alt hvad jeg har været i nærheden af. Alle af de små retter jeg prøvede var vendt i noget der mindede om tyk sirup. Jeg kan godt lide søde sager – men der er dog grænser…
7. Stop; vores senge

Onsdag

Se denne her dag har jeg nok lidt svært ved at kunne nævne navne på de steder vi besøgte da lærene tog den dejlige beslutning at gå udenom planen og tilføje en masse stop og tage andre ud. Dagen bar dog enormt stort udpræg af buskørsel og meget lidt tid de steder hvor vi stoppede.
1. Stop; Lim Kok wing Bali
Ingen dag i Bali uden Lim Kok Wing. Igen tilbragte vi to skønne timer, denne gang fik vi dog udleveret nogle træ-masker som vi skulle dekorere. Hvilket faktisk var nogenlunde underholdende.
2. Stop; sølvsmede-landsby
Jeg havde nok forventet at en sølv landsby ville indeholde lidt mere end en 50 kvadratmeter ganske almindelig smykkebutik. Her havde lærerne selvfølgelig vurderet at intet mindre end en time kunne gøre det. Ret så kedeligt.
3. Stop; Vulkan
Så skulle vi selvfølgelig ud på 2 timers dejlig køretur op i bjergene for at se en vulkan som nu var dækket i tyk tåge. Jeg sværger deres vurderingssans gik mig på nerverne. Vi spiste på en restaurant med store panorama vinduer ud mod vulkanen som vi ikke kunne se. Igen dejlig buffet med ting der ligner noget man ikke engang ville give sin hund. En stor øl og en halv avocado senere stod jeg da også ude på trappeafsatsen for at tage billeder af det vi ikke kunne se. For resten, hvis man synes at folk prøver at sælge dig ting i syd Europa eller i China Town i Kuala Lumpur så har man ikke været på Bali. Folk står simpelthen ude på disse fjerne steder og forfølger dig i halve timer af gangen hvis du bare trækker vejret i en radius på mindre end 100 meter fra dem. Og det er sgu ikke engang løgn!
4. Stop; træskærer by
Igen tror jeg at der må være en eller anden der har misforstået ordet ’by’. Vi besøgte igen en, dog noget større, butik med ting skåret ud i træ. Det var dog ekstremt billigt, og vi havde oveni fået et 40% rabat mærke fordi vi kom i en stor gruppe. Jeg købte to buddha masker og nogle små fine krukker med kaffe i. 120 kroner måtte jeg give.
5. Stop; Tampak Siring Temple
Igen et tempel der ligger ude i vandet, dog ikke nær så stort som Tanah lot. Dette her er dog bygget på en slags menneskelavet platform. Jeg må pænt indrømme at jeg på pågældende tidspunkt var så træt af at sidde i bus og konstant blive skuffet over ikke at se de ting jeg var blevet lovet, eller havde forestillet mig at jeg var lidt negativ indstillet. Men stedet var da smukt og egentlig også meget specielt.
 6. Stop; Et typisk hindu-balinesisk hus
Efter 1½ times langtrukken kørsel havde lærerne som et initiativ valgt at vi da skulle se et originalt hindu-balinesisk hus indefra. To familier havde åbnet deres huse for offentligheden  så man kunne se hvordan de boede. Alle Hindu huse på Bali er opbygget på den samme måde; de inderholder alle de samme elementer: et tempel mod nordøst, en seng i midten til guder, en toiletbygning og et køkken mod syd (uhellig retning), et hovedhus, og et familiemødehus (i øst og vest). Der var dog lidt forskel på de to huse vi så, det ene var lidt fattigere og mere slidt end 

Smuk smuk vulkan

 

Ret menneskelavet, men nu ret smukt

 

Den gamle mand på billedet bor i huset og er 85 år gammel

 

Ja, tænk sig at lave mad i så primitivt et køkken

 

det andet som havde mange haner og en brønd. Det var dog en oplevelse og se hvor primitivt de faktisk lever. Køkkenet for eksempel er et hvad vi ville opfatte som forhistorisk brændekøkken inde i et skur lavet af flettet bast og med jord som gulve.  De mange haner som begge familier ejede, bliver opdrættet på Bali og derefter solgt til udlandet til hanekampe. De kan ikke sælges i landet da judi (gambling) ikke er tilladt på Bali eller i indonesien.
7. Stop; Aftensmad
Buffet a´la fiske-concarne. Disa og jeg havde fået nok, så vi spiste ikke med planen om at bestille room service når vi kom tilbage til hotellet. Os danskere aftale at vi havde fået nok af lange busture med 20 minutters stop hver sted så man skulle skynde sig rundt, så vi besluttede os for at fortælle at vi ville tage fri torsdag. Vi havde forventet protesteren og problemer. Men der var overhovedet ingen problemer, vi havde glemt at malayerne ikke får konsekvenser.

8. Stop; Room service og vores senge
Ugens første måltid med kød. Vi bestilte steak sandwich og pommes frites. Jeg sagde, og jeg citerer, da jeg fik maden: ’Disa this meat smells wierd, it smells like cow don’t you think?’. 2 dage uden kød ændrer åbenbart et eller andet, Disa var i hvert fald ikke enig  

Torsdag
 

Vi nåede lige at fange lidt af solnedgangen ude ved kuta strand

 

FRIDAG
Vi kørte kun i bus fordi at skolen havde lavet planerne om og arrangeret en tur til stranden som vi gladelig tog med på. Vi havde dog igen en forventning om at se hvide sandstrand med blå blåt vand men det var nu mere et vandsport sted. Drengene blev og Disa og jeg tog tilbage til hotellet og tog ned til stranden der lå 100 meter derfra. Stranden ved vores hotel er dog også den mest kendte på Bali, fordi det er en fantastisk surfer strand (altså ikke badestrand). Vi fik da også solbadet og Disa blev temmelig solbrændt. Bagefter tog vi hen til det mest kendte storcenter på Bali i håb om at finde noget balinesisk musik til vores projekt. Det fandt vi ikke, vi fandt kun et meget kedeligt center. Da vi kom hjem kunne vi lige nå at dyppe os i poolen på hotellet, som vi stadig ikke havde fået prøvet af, sammen med drengene. Disa og jeg tog ned mod byen for at få aftensmad, vi endte på en hyggelig lille hjørne restaurant med live musik. Vi gik tidligt i seng 

  

  

Fredag
Så gik turen hjemad igen, vi var dog alle sammen på samme fly denne gang og ventetiden i immigrationen i malaysia var ingenting i forhold til Bali. Det var dejligt at komme hjem og se Jacob igen, og jeg nåede da også lige kun at sætte mig ned på min sofa før det bankede på døren. Mine forældre var ikke kommet hjem. Den vulkanske aske fra island havde aflyst deres fly. Disa og jeg havde godt set alt dette i nyhederne og jeg havde da også skypet med Jacob. Senere fortalte mine forældre mig at de intet viste om aflyste fly så de var i god tro taget ud i lufthavnen alligevel. De måtte dog pænt tage hjem igen med det samme. Så de fik en uge ekstra nede i varmen. Lørdag morgen bestilte Disa, Jacob og jeg nu alligevel den tur til thailand vi havde snakket om. Vi skulle af sted mandag d. 19 og hjem igen onsdag d. 28…

Lakridsernes ankomst

Så kom tiden endelig hvor lakridserne kom herned. De ankom mandag d. 5 april og Jacob og jeg stod klar ude i lufthavnen til at tage imod dem. At det var mine forældre der bragte dem med var selvfølgelig bare en bonus
En taxa tur og en tidlig middag på den tyske senere hoppede de gamle i seng – forståeligt nok, det er også en lang flyvetur.
Pga. ændringen med min studie tur til Bali fik jeg lov at være sammen med min forældre den første uge af deres besøg. Og det var da egentlig også godt nok, da det forlængede samværet med en dag. De pågældende dage resten af ugen gik med at vise rundt i byen; vi startede ud med Menara tower for at give overblikket og så derefter elektronik helvedet/himlen (kommer lidt an på om du spørger min mor eller min far ) i Low yat Plaza. Om aftenen gik turen til gode restauranter. Der var vist dog en enkelt aften hvor vi havde sluppet dem løs selv, hvor det nærmest havde endt i åbne flammer ud af halsen. Fra den dag, når vi skulle vællge spisested om aftenen, ville det komme prompte fra min mor; ‘Ikke malaysisk mad’.

Mors fødselsdag

Fredag d. 9 april fejrede vi min mors fødselsdag ved at tage ud i Birdpark som ligger ude i lake gardens. Det var nu en varmere omgang, men faktisk en spændende oplevelse. Der var heldigvis ikke så mange mennesker, da det var tiden omkring fredagsbønnen. Vi valgte at tage hjem og slappe lidt af. Jacob, Disa, Mayuran og jeg måtte dog skynde os ind til Time Square for at ændre vores billetter hjem til Danmark. Det er nu officielt, vi er hjemme igen søndag d. 20. Juni sent eftermiddag.
Om aftenen tog vi hen på The Ship og spiste, mmmh lang tid siden jeg har fået en bøf så velsmagende.

Aftenen inden Mayuran, Disa og jeg skulle afsted til Bali skulle der dog ske lidt nyt så vi tog over på den indiske restaurant over i centret overfor hotellet. vi har aldrig spist derinde fordi det ser så fancy ud i forhold til så meget andet. Maden smagte, men maven kunne mærke det dagen efter. Måske ikke det bedste valg når man skal ud og flyve (?) Om morgenen kom Jacob og mine forældre ned og sagde farvel ved taxaen. ‘Vi ses om et par måneder’ – det er nu en mærkelig måde at sige ‘på gensyn’ på

- Malene

At vente…

Jeg vil gerne didikere dette indlæg til  termet og brugen af ‘at vente’. Jeg tror aldrig helt at jeg har forstået hvad det udtryk 100% indebærer – nu er jeg klogere. I Malaysia – der venter man. Vi venter på taxa når vi skal hjem, vi venter på elevatoren, vi venter på lærene kommer til tiden, vi venter på alle eleverne får konsulteret lærene, vi venter i køen i supermarkedet (og ikke i kort tid), vi venter imens vi sidder fast i trafikken, vi venter på at Miss Segi skal starte… Vi venter!
Og så ved jeg godt i tænker; nu tuder hun bare. De er nede i varmen og lever livet. Og ja, vi har det rigtigt dejligt MEN, jeg savner IKKE at vente. Kan man sige det? Jeg ved det ikke, men det er noget jeg mener. Hehe . Om end alting er så er det jo noget tid siden vi har fået postet indlæg her, men jeg skal prøve at opfriske minderne (host lidt ligesom sidst).

Forig uge

Vi skulle stille op til photo-shoot ude på skolen, alle udvekslingsstuderende altså. Og det er ikke bare lige sådan noget  man gør.. Nææ, vi skulle allesammen have sort, formelt tøj på. Så ugen inden gik med at finde det her outfit. Da dagen kommer hvor billderne skal tages, gør man jo selvfølgelig ligesom i folkeskolen inden skolebilledet – tager finere tøj på og redder håret. Ak ja, ude på skolen mener de ikke at man selv skal gøre sig i stand. De har skam deres egen frisør salon med dertilhørende make-up artister. Så vi fik fikset hår og lagt make-up da vi kom derud. (eller rettere jeg fixet min allerede lagte make-up op, eller skal jeg sige; jeg fik tilføjet en hulens masse eyeliner).
Det viser sig så at vi skal have taget full-body billeder alene hver og en! Ehhh, der er ingen der har lært nogen af os hvordan man lige posere til det (bortset lige fra en russisk pige der var professionel model – tak, for at vise os kontrasten imellem amatør og prof). Super pinligt, super mærkeligt at stå inde i et studio fyldt med mennesker du ikke aner hvem er, plus alle udvekslingsstuderende hvor du kun kender måske 1/4.
Efter single shots, skulle vi have miljø shots. Vi troede så bare at det indebar os der stod inde på biblioteket på to rækker og siger ‘cheese’ (ligesom i folkeskolen). Nej nej, vi skulle spille skuespil. Billederne skal åbenbart bruges til reklame for skolen, de får taget nye hvert år. Så de billeder man ser af studerende der sidder i en gruppe på biblioteket og læser bøger, der er skam rigtige studerende der prøver at se oprigtige ud. Jeg har aldrig været med til noget så ehh anderledes. Men ak, vi fik os da et godt grin. Igen denne dag, brugte vi lang tid på at vente. Vente på fotografen, vente på lærene, vente på at kunne betale udgifter til Bali turen…

Torsdag havde vi skole, hvor vi blev briefet om at vi skulle  have presentation, proposal (en slags rapport) og storyboard klar til ugen efter. Ellers stod den på weekend… Vi besluttede os for at holde ‘girls night out’. Så Disa, Alena, Freyja og jeg tog ud sammen. Vi startede ud med at tage på bøfhus og så derefter kareoke. Ja du læste rigtigt, jeg fik taget min kareoke møddom! Men det var faktisk ret underholdende. Hernede synger man ikke kareoke på en åben bar, man tager hen og lejer et værelse af ønsket størrelse og i hvor lang tid man har lyst til at fyre den af selvfølgelig. Vi købte en time, og tiden fløj bare. Det skal jeg i hvert fald have Jacob trukket med til engang
Fredag aften var fejringen af skt. Patricks Day. Så vi havde besluttet os for at vi ville i byen, så vi tog på reggae bar (hvor de ikke spiller reggae) og havde en fantastisk aften med whiskey og mørke øl. Vi ville selvfølgelig gerne have været på irsk pub, men underligt nok var der helt tomt på den vi fandt.

Lørdag blev brugt på shopping i Pavillion, vi ville se den omtalte butik som hedder ‘forever 21′. Her fik jeg da også købt mig et par jeans og lidt andet. Jacob gik igen amok i butikken ‘cotton’, som han opdagede på vores tur til singapore. Han eeelsker bare deres t-shirts. hehe. Om aftenen havde Freyja og dem inviteret om, så vi sad og spillede kort og spiste popcorn en 10 stykker.

Søndag var det tilbage til virkeligheden.

Denne uge

Havde jo lige det der projekt der skulle laves. Så dagene op til torsdag (som nu er vores ugentlige skoledage, bortset fra vores 6-dages weekend) gik med at bikset noget sammen. Det er faktisk utroligt svært at finde på noget når man rent faktisk aldrig har besøgt Bali. Da vi kommer til timer torsdag har vi en gæstelærer, (inde i mit hoved hedder han ‘dommeren fra helvede’) som åbenbart skulle overvære vores præsentationer. Da jeg altid er frisk på at få ting overstået, meldte jeg mig frivilligt til at starte. Hvilket jeg hurtigt blev glad for; hvis jeg havde vist hvordan ham gæsten var havde jeg da aldrig fået præsenteret noget som helst.. De har virkelig nogle underlige undervisningsmetoder. Men nå, resten af tiden gik med at vente på alle fik præsenteret.
Imellem tiden havde jeg fået nogle opkald (ja, midt i timen mor!) fra et nummer jeg ikke kendte. Det viste sig at være en pige med tilknytning til frisør salonen, og de ville gerne have mig med i et foto shoot samme dag. Hmm, det kunne vel ikke skade at prøve? 3 timer senere sad jeg i taxaen med en make-up der lignte Bette Boop gone mad og var en oplevelse rigere Faktisk var de rigtigt flinke og guidede mig igennem det hele, jeg skulle hovedsagligt vise mit hår frem, da billederne skal bruges til plakater i størrelse ehh kæmpe, som skal hænge uden for salonen ved kantine området. Ak, when in Malaysia… Og jeg har ikke fortalt det bedste endnu; jeg får sgu betaling for det. Aner ikke hvor meget og hvornår, men det er da okay De sagde så også de ville ringe igen, men det skal man vel sige? hehe

Fredag (altså igår) stod i Miss Segi’s tegn. Vi startede tidligt ud med at tage om til Freyja og co. omkring kl 11 og så begyndte make-up/ hår helvedet. Alle skulle jo se fandens godt ud til aftenenes event, ikke mindst deltageren Freyja. Mange timer senere, fik jeg som den sidste snøvlet mig færdig (efter at have gjort alle andre smukke først ) og vi kom afsted. Så sad vi så fast i trafikken i omkring halvanden time eller deromkring. Ja, du læste rigtigt – vi ventede igen. Da vi kommer ud på Segi College er det selvfølgelig ikke gået igang endnu. Jeg er ude backstage og hjælper Freyja imens de andre pænt venter ved deres bord. Kl. var kvart over 7, så det måtte jo snart starte. 2½ (f*?ck&%g) timer senere måtte vi endelig tage af buffeten. kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så sulten. Tror også vi har lignet aber om en klase bananer da vi spiste, hold op det blev kørt hurtigt ned. Det er måske heller ikke lige det mest professionelle at være 3 timer forsinket med en event der har været planlagt i så lang tid. Aftenen gik, jeg skiftede imellem at være publikum og være backstage og hjælpe Freyja når hun havde brug for det. Efter temmelig mange meget dårlige optrædener af bands (som nogle gange virkede mere som pauseklovne)  og Miss Segi var blevet kronet var kl. blevet halv 3. Var temmelig tæt på at være ekstremt busted. Men Freyja, hun klarede sig rigtigt fint, og endte da også med at få en award som ‘Miss Confident’ – dejlig titel at få!  

Men nu sidder jeg så her, og skriver blog imens Jacob får sig en på øjet. Senere skal vi hente vores ting hjemme ved Freyja og dem fra igår. Og vi efterlod det meget rodet – glæder mig ikke. Imellem tiden kan jeg glæde mig over at der kun er lidt over en uge til mine forældre kommer herned og at jeg smagte saltlakrids igår (som David, Freyjas kæreste, havde medbragt).. Mmmm.

- Malene

Undskyld

Tjaeh jeg må ikke være en fantastisk blogger da der er så mange andre ting der åbenbart ligger meget højere oppe på min prioriterings-liste. So sorry, jeg skal nok prøve at forbedre mig. Jeg ser tydeligt problemet nu, efter 3 ugers blog-negligering har jeg en anelse svært ved at huske hvad der er sket siden sidst. Ups. Men jeg skal da nok prøve

Mayuran ankom i ugen hvor vi havde fri i anledning af det kinesiske nytår og blev hurtigt afsat til en af lejlighederne i samme hotel. Så nu er vi en pæn gruppe på 4 mennesker der bor på henholdsvis 15, 21 og 25 etage. For Jacob betød Mayuran’s ankomst en smule mere testoteron i hans daligdag og en glædelig årsag til at få gamet mere end den sædvanlige dosis dagligt.

Billede fra vores tur til Safari Zoo

Og computerspil/LAN blev skam taget så alvorligt at intet andet end en ny computer kunne gøre det. Sidste uge erhvervede Jacob og Mayuran sig begge en Sony Waio som selvfølgelig er udstyret med et smashing grafik kort
Disa og jeg valgte en anden type legetøj, vi har begge købt spejlrefleks kamera (Nikon D3000). Jeg har ikke haft anledning at prøve det alt for meget af endnu da vi har haft et afslapper dage her på det seneste. Jeg er ked af at indrømme det men det er faktisk ladesiggøreligt at blive mæt af sight-seeing og shoppingturer… (shame on me)

Forig uges skolegang, altså sidste uge af vores 2 ugers introduktionskursus, var lidt af en forvirrende process. Mandag var dog noget af en oplevelse hvor vi blev sat ind i digital fotografering, udendørs så vel som i studie. Superfed dag hvor timerne fløj, det er rigtigt dejligt at få ‘hands-on’. Vi fik da også nogle af billederne med hjem på usb, når jeg engang husker at få dem af Mayuran lover jeg at poste et par stykker
Tirsdag blev vi sat til at lave storyboard og pre-production for film produktion (hvilket irriterede mig grænselæst da vi allerede har fået undevrisning plus lavet video projekt hjemme i DK). Må indrømme at denne dag var temmelig meget unødvendig og spild af ressourcer. Onsdag og torsdag havde vi om animering som konstant blev afbrudt da alle andre studerende på skolen var igang med ‘enrollment’. Altså de var igang med at skrive sig ind til det nye semester. Det vil sige at lærerne ikke kunne få fred grundet elever der ville brokke sig over dårlige karakterer osv. Onsdag var vi til orienteringsmøde hvor 3/4 var 100% irrelevant for os, da det ikke drejede sig om regler gældende for udvekslingsstuderende. Orienteringsmødet var for Multimedia Studerende fra alle semestre (Multimedia, animering osv.). Vi fik da også æren af at blive præsenteret for hele forsamlingen og tvunget til at rejse os. Hurra, nu er vi officielt introduceret som de aliens vi er (damn, man er anderledes hernede).

Singapore

Aaaad kæmpe vand bænkebidder! (Billede fra Underwater world på Sentosa)

Vi blev derfor enige om at en forlænget weekend til Singapore skulle redde os fra det temmelig kedelig og langtrukne undervisning på skolen. Torsdag formiddag tog vi afsted med luksus bussen fra ‘Transtar’. 5 timers kørertur med mad serveret, hver sin skærm med 100-vis af valgfri film, massage stole, og kun plads til 16 passagere i bussen. Plus en fin lille steward til at servicere når man havde brug for det.
Inden vi tog afsted ville vi selvfølgelig sikre os at der ikke ville blive noget problem med visum osv. og de forsikrede os på visum kontoret ude på skolen at der ikke ville blive nogen problemer, heller ikke med Mayuran… Da vi ankommer til immigrationskontoret i Singapore er der selvfølgelig problemer; både med Alena og Mayuran. Det ender med at Alena får lov at komme med mens Mayuran pænt må tage en anden bus hjem Han kunne få lov at komme til Singapore, han kunne bare ikke få lov at komme ind i Malaysia igen så. Sur røv, da hele planen med turen var at tjekke, hvad vi troede, det bllige elektronik ud.

Efter at have prøvet at få Mayuran’s hjemrejse billet refunderet (hvilket ikke virkede) tog vi til vores Hotel; Hotel 81 Tristar. Til vores glæde fik vi hotelværelser lige ud til poolområdet. Resten af turen mødtes vi til morgenmad derude og sad om aftenen med øl, musik og kortspil.
Fredag tog vi til øen Sentosa som ligger ud for Singapores kyst, det tager ikke andet end en tog tur på 2 minutter fra kysten til øen. Øen er mere eller mindre en forlystelses ø, super billig at besøge – meget dyrt at prøve selv det mindste. Vi startede ud med at besøge ‘Underwater-world’ der var en oplevelse. Her var der fisk man kunne rører, elektriske gange under vandkupler, delfin show osv. Lidt for mange skolebørn og gamle mennesker, men ellers en rar oplevelse. Bagefter tog vi ud imod stranden og prøvede en svævebane fra øen ud til en mini-ø 50 meter ude i vandet. Som sagt, jeg skal jo have udfordret min højdeskræk mindst en gang i ugen imens jeg er hernede Dyr men anderledes oplevelse.
Derfra kunne vi ikke blive enige om hvad vi ville, det var ekstremt varmt og man blev måske en smule irriteret. Så vi tog tilbage til første tog-stop (alt transport på øen er gratis) for at se Universal Studios forlystelses parken, som desværre ikke er åbnet endnu. Et voldsomt regnvejr fik os til at trække i ly, vi spiste på en restaurant der hedder ‘Chilis’. Mmm mexicansk..

Lidt svært at se men det er Clarke Quay - Fest-gaden i Singapore

Om aftenen havde vi besluttet os for at vi ville ud og finde en kareoke bar i nær området. Det gjorde vi også men vi fik at vide de var ved at lukke (kl. var 1). Sjovt nok festede de videre efter vi var gået (går ud fra det var lidt af en lukket fest ). Anyways vi mødte nogle lokale og de sagde vi blev nødt til at tage ind til centrum til stedet hvor alle festede ‘Clarke Quay’. Hold op et fantastisk sted. To lange gader der krydser hinanden med endeløse rækker af barer, restauranter og diskoteker. Det hele er lyst op af hængende lyskæder ned i to rækker inde i midten og stemningen er overvældende. Men, vi var ikke i humør til diskotek så vi besluttede os for at prøve en bar med vandpiber. Vi splejsede en vandpibe og fik en drink imens vi nød nattetimerne. Imellemtiden var vi blevet sultne og undersøgte området for noget natmad. Pludselig hører jeg en råbe mit navn, jeg kigger forvirret rundt og ser et ansigt jeg ved jeg har set før. Fandme så om vi ikke møder to af vores medstuderende (Jacob og Jacob) fra Danmark. Hvilket tilfælde! Efter at have fået en øl og noget at spise sammen ude på en af gaderestauranterne blev vi enige om at det var bedre at mødes dagen efter for at gå rigtigt i byen, eller i hvert fald en lidt mere planlagt bytur.

Lørdag tog vi rundt i byen for at finde billig elktronik, det viste sig dog ikke at være tilfældet -altså at der var billig elektronik. Så efter en ret så skuffende frokost gik der tøj-shopping i den. Da Singapore er ret så påvirket af Australsk mode lykkedes det for Jacob at finde temmelig mange T-shirts og andet tøj. Om aftenen havde vi jo planer, men folk virkede til at være bustet. Det endte med at Jacob og Jacob kom til vores hotel hvor vi sad ved poolen og snakkede og drak øl til klokken 5 om natten.

Søndag…. Ok, jeg vil gerne indrømme det, jeg er ikke vant til at drikke øl. Puuuha tømmermænd i udlidelig varme hvor man skal vandre langt med en kuffert på slæb er ikke ligefrem hvad jeg betegner som morsomt. Stakkels Disa derimod var den vi alle havde ondt af, hendes evigt hævede og skrammede fod (også kaldet ‘Fat-Foot’) var blevet mange gange værre i løbet af turen. Presset og smerten var blevet for meget. Men vi fik da en shoppingtur og nogle timer mere ud af Singapore inden vi rejste tilbage kl. 7 om aftenen med vores luksus-liner Klokken 00:05 ankom vi i Kuala Lumpur, temmelig smadret. Turen til Singapore var ikke alene meget dyr men også energi drænende. (btw: med dyr mener jeg omtrent samme prisleje som i Danmark for hotel osv. maden var selvfølgelig lidt billigere).

Første uge i ‘rigtig’ skole

Så kom den rigtige skolestart, grundet skemaet som vi fik udleveret ugen før vidste vi at vi kun skulle have to ugentlige skoledage bestående af 3 timers undervisning hver dag. Wow, what a work-overload. Men anyways vi fandt hurtigt ud af at der er arbejde forude, vi blev nemlig introduceret til vores afsluttende projekt. Projektet der ikke må laves som gruppe-arbejde -> nedern. Ikke alene er de ikke super glad for video projekter, men web-projekter virker ikke til at sige dem en døjt. Haha, jeg aner ikke hvad de havde regnet med men de virkede en smule overrasket da flere af drengene introducerede sig selv som programmør-interesseret. Efter en del påmindelser om at Lim Kok Wing er et design universitet virker det dog som om der er lys forude. Tror næsten alle drengene alligevel har valgt webprojekt, hvor Disa og jeg vil udfordrer skæbnen og kaste os ud i motiongraphics.

Og det er hvad jeg sidder med nu… Imorgen skal vi præsentere to eller tre ideer omkring Bali projektet. Vi har 4 valgmuligheder indenfor rammer vi kan holde os indenfor. Når en af disse først er valgt kan man ikke ændre mening og vælge om igen. Så jeg har gang i research og brainstorming, håber jeg til sidst får den geniale idé mig og min hjerne satser på at få. Inden projektet for alvor starter skal jeg dog have styr på softwaren; after effects. Er ikke super kendt med programmet og håber lidt på at jeg kan komme med nogle timer i nogle klasser hvor de underviser i netop dette. Hvis det ikke er en mulighed må jeg lade min skæbne hvile i google og you-tube’s hænder (Have mercy on my soul).

NB* Jeg har sikkert udeladt en hulens masse, fra de sidste 3 ugers forløb, som burde være her – og det kan da godt være at jeg føler trang til at tilføje noget senere hen. Men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om mere i skrivende stund. Peace out…

- Malene

Ugen der gak…

Ja det er blankt indrømmet – vi har været for dårlige til at opdatere bloggen den sidste uges tid. Jeg ved ikke hvad Jacob’s undskyldning er men jeg har været lidt optaget af skolestart, og nå ja – det kinesiske nytår selvfølgelig. Men lad os starte fra begyndelsen…

Skolestart

Fordi vi er udvekslingsstuderende skal vi på et introduktionskursus for at være forberedt på de fag de underviser på Lim Kok Wing. Introduktionen består af to ugers undervisning fordelt over 3 uger (opdelt af en uges ferie grundet kinesisk nytår).
Mandag
Vi mødte mandag morgen forholdsvis tidligt fordi vi var usikre på hvor lang tid det ville tage med taxaen derud. Dette var vores første møde med vores nu faste morgen-taxachauffør -> Sara. Ja, jeg tror vi har mødt den eneste kvindelige taxachauffør i hele KL. Og hun er simpelthen så flink, hendes taxa er lidt slidt. Men hvad, det er jo ikke det der tæller
Men vi mødtes med vores ‘sociale-mor’ Yali, som skal guide os med personlige og sociale problemer. Hun virker som en rigtig frisk pige med ben i næsen. Derudover mødte vi vores ‘akademiske-mor’ Li May, som det jo nok giver sig selv skal hjælpe os med akademiske problemer. Så langt så godt. Vi blev registreret på skolen og fik en rundttur. Efter det: 2½ timers frokostpause, intet mindre kan gøre det. Klokken 1 mødtes vi i et af computerlab’ene og blev undervist i pre-produktion i Adobe After Effects. Vi lavede en tutorial med et æble og noget tekst. Ganske fin undervisning faktisk, hvor alt foregik i et nogenlunde tempo.
Tirsdag
Denne dag skulle vi igen have undervisning i After Effects. Efter 40 minutters undervisning viste det sig dog at vi var færdige for den dag. Dette var både surt og sødt. Det er selvfølgelig dejligt at have tidligt fri men på den anden side lidt mange penge i taxa for at komme til 40 min undervisning. Men ak, Disa og jeg ville finde læreværelset for at få information om hvornår vi skulle møde om onsdagen. Vi fik ikke fat i den pågældende lærer men lige pludselig skulle vi have undervisning klokken 1 igen. Mange timers venten var altså foran os. Vi mødte tilfældigvis drengene ved kantine området og nogle af dem besluttede sig for at spørge om vi ikke kunne lave undervisningen som lektier i stedet for at skulle vente så mange timer.  Og det havde de heldigvis ikke noget imod – hurra vi havde tidligt fri alligevel.
Onsdag
Vi skulle have tegneundervisning. Både Disa og jeg havde faktisk glædet os til at forbedre / udvikle vores tegneegenskaber. Som sædvanlig havde vi to lærere på hvor den mandlige var den mest fremtrædende. Vi startede ud med det nemmeste objekt af alle – menneske kroppen (aner ikke hvad gutten havde regnet med). Vi lærte to teknikker: position og geometrisk. Så var der alle småtingene som hvordan man holder blyanten, at man kun må tegne i en retning, at man skal lave lange strøg osv. Efter at have poseret for hinanden på skift og lavet tegninger af dette, skulle vi pludselig skrive en historie til at lave et storyboard over. Ehhhhhh…. total blank. Hverken Disa eller jeg kunne hive noget op af fantasi posen og i nok ½ time sad vi bare og gloede. Vi lavede et storyboard, og da han så så hvad alle havde lavet var det lidt som om at sandheden gik op for ham. Nej vi var ikke blevet sande kunstnere på hans 3 timers undervisning! Surprise! Efter adskillige forsøg på at kommunikere hvad han virkelig mente vi skulle fik vi fri. At last…
Torsdag
Så stod den på at tegne almindelig objekter og landskab (med bygninger vel og mærket). Vi skulle tegne set-ups og simple objekter. At kunne tegne med perspektiv og lave objektets form var selvfølgelig ikke nok – nej vi skulle også tilføje den rette textur af det pågældende objekt. Super nemt når man har valgt et guldur. Som sædvanlig hverken ris eller ros efter vi var færdige med hver tegning. Igen frokost pause på godt to timer, fordi vi elsker at spise langsomt og glo. Da vi mødtes igen fik vi besked på at gå ud og tegne noget fra skolen indtil klokken 4! Disa’s fod var dog blevet så slem i løbet af ugen at vi allerede dagen før havde besluttes os for at nu skulle hun altså til lægen igen. Vi fik derfor lov til at smutte hjem omkring de klokken 2. Da vi står ved skranken ved lægen bliver Disa ringet op med den prægtige nyhed – undervisningen fredag er blevet aflyst! Dette passede os ganske udemærket. Så om aftenen stod den på det lokale stamværtshus – El Habanero Før dette tog vi dog ud og spise på en restaurant der hedder ‘the ship’. Mmm Steak house. Vi forspiste os i en tre retters menu bestående af: Fransk løgsuppe og bagt kartoffel med skalddyrsfyld, steak med tilbehør og sovs, og sidst men ikke mindst is med frugt. Mums
Fredag
Tømmermænd.. Eller noget der mindede om det i hvert fald. Dagen skulle dog ikke være helt ødelagt så vi købte billetter til en bollywood film ovre i centret til klokken otte om aftenen. Faizul havde fortalt os at det er en super god bio fordi der aldrig er nogle mennesker. Min bare… Allerede godt op af trappen kunne vi se at det ville blive en fyldt sal, oven i det havde de åbenbart nogle berømtheder på besøg. De så i hvert fald ekstravagante ud. Men filmen hedder ’3 idiots’ og varede i godt 3 timer. Tip: Tag et tæppe eller en dyne med i biograf hernede. Der er max 16 grader inde i biografen, så vi gik godt forfrosne men underholdt derfra. Selvom det var med indisk tale og engelske undertekster var det faktisk ikke noget der generede. Den handlede om 2 fyrer der går med ingeniør universitet (eller hvad det hedder) hvor de møder en hel speciel person ‘Raja’ (tror jeg vist nok han hed). Hele filmen foregår som et flashback, dvs. present tiden er 10 år efter de gik i skole sammen. Raja er forsvunden lige efter de fik eksamensbeviset og de 2 gutter tager så på en jagt for at finde ham. Så det var en film med mange temaer og overraskende mange tårer. Jeg ved ikke om indiske mænd græder meget i virkeligheden, men det gjorde de i hvert fald i filmen hehe

Genting Highlands
Så skulle der noget på opleveren igen. Lørdag havde vi besluttet os for at tage til Genting Highlands – en forlystelsespark oppe på et bjerg. Vi havde undersøgt det og fundet ud af der er direkte busser op til parken, så vi valsede ned til Kl Sentral for at snuppe bussen kl. 10:30. Alt var fyldt. Næste bus med pladser gik først kl 14. Da vi syntes det var for lang tid ville vi prøve at finde en stor taxa der kunne kører os derop i stedet. 1 time senere og nogle godt sure miner kom vi da afsted for en aftalt pris på 150RM.
Vi blev sat af med Sky Condolerne hvor vi skulle 3,4 km op af bjerget med lifte. Utrolig smuk oplevelse at kigge ud over jungle landskabet på den måde. Oppe på bjerget var der overraskende koldt, vi var blevet advaret om at det var ‘køligt’ men ligefrem direkte koldt var altså mere det korrekte ord. Efter maden, på Pizza hut, søgte jeg febrilsk efter noget varmere tøj jeg kunne tage på. 1 time senere var jeg den stolte ejer af et par nylon leggings (Uuhada det oser bare af varme). Vi startede ud med at prøve en af forlystelserne hvor man skulle ligge på maven ligesom ‘supermand’ som skiltet så smukt illustrerede. Sjovt var det da også
Vi prøvede alle forskellige ting som f.eks. Ingi og Freya holdte en slange. Da solen gik ned var det dog blevet så koldt vi var levende ispinde. Så vi besluttede os for at gå ind til de indendørs forlystelser. Klokken ca. 10 var vi alle grydeklarer og beslutted os for at komme hjemad. Desværre havde der lagt sig en tåge der vi skulle ned med Sky condolerne igen men smukt var det da. Da vi kom hjem var jeg slemt køresyg og faldt lynhurtigt i søvn da jeg så sengen

Kinesisk nytår
Planen var at tage om til Freya, Ingi og Alena og spise sammen for at fejre nytåret. Derefter skulle vi her hjem og se fyrværkeriet og måske få en enkelt drink inden vi tog videre til El Habanero Jacob og jeg startede dog dagen ud med en gang træning og en svømmetur. Solbadningen kom som på tælling – Jacob er total kogt i ansigtet. Efter træning og badning i klorvand vil man jo gerne i bad, det gjorde Jacob også. Han præsterede så også at kortslutte strømmen til vandopvarmeren. Smukt… Jeg måtte låne et bad nede hos Disa senere. 
Da vi ikke kunne få fat på nogle af de andre i løbet af dagen tog Disa, Jacob og jeg  hen til storcentret der ligger over for Freya og deres lejlighedskompleks. Disa ledede desperat efter nogle nye sko, da hendes fat foot shoes er gået i stykker. Det var dog uden held og vi sluttede af med at handle ind til aftensmaden – mmm bøffer og hvidvin! Nok et af de bedste måltider jeg har fået indtil nu på denne tur. Godt mætte tog vi tre hjem for at gøre os rede til aftenens strabadser. Ingi og Freya kom klokken halv tolv og vi sad en times tid og ventede på fyrværkeriet… ingenting. Der var ikke noget fyrværkeri den aften. Hmm lidt skuffede smuttede vi ned på El Habanero og dansede natten væk. Hold op en sjov aften! Vi mødte chefen og alle de gamle kendinge og nye mennesker. Ja vi mødte en hel del. Klokken lidt over 3 lukkede de og vi smuttede hjem. Jacob og jeg lavede pølseret med kartofler og så film da vi kom hjem – ren hygge.

Mandag
Om mandagen var humøret ikke til det helt store, så vi slappede af det meste af dagen. Om eftermiddagen tog Disa og jeg dog ud til Central Market som er et gammelt fødevaremarked fra 1880. De fleste af butikkerne var lukket grundet højtiderne men vi fik dog set nogle af de smukke håndarbejdsbutikker som sælger alt lige fra batik kunst, kurvefletning, antikviteter, porcelænsmaling osv. Vi besluttede os for at tage i workshop og lave vores eget batik kunstværk for 20RM. Ganske sjov oplevelse.

Idag…
Vi har startet dagen ud med 500 m svømning i poolen og sidder lige nu og venter på at der kommer en mand og reparere vores bruser. Senere har vi tænkt på og tage ud i en Hyper U der ligger uden for byen for at få handlet ud til lidt billigere penge end vi gør her inde i byen. Vi skal også have fundet ud af hvad ugens kulturelle input skal stå på nu hvor vi nok ikke kommer til Thailand alligevel :’(

- Malene

Kulturen på tæt hold

Batu Caves

Trappen op til Batu grotten...

Igår besøgte vi et yndet turistmål 13 kilometer fra Kuala Lumpur; Batu Caves. Det lykkedes os at få lejet en stor taxa frem og tilbage til destinationen, plus taxachafførens ventetid i 3 timer for 180RM. Hvilket egentlig er okay – også når man er 6 personer til at dele regningen. Batu Caves er proppet med Hindu helligdomme og templer, så udenfor ligger et kæmpe hindu marked hvor man kan få lavet henna, næsen piercet, købe lemonade osv. Det første der dog rammer en når man komme derhen i mod er den meget skrappe lugt røgelse som de er flittige brugere af.
Efter en lang trasken igennem hele markedet kom vi hen til dagens udfordring – en trappe der virker endeløs lang. Meget klistrede og dehydreret kom vi dog til tops hvor en mindre skuffelse ramte os… Der var egentlig ikke rigtigt noget i grotten – andet end ret ildelugtende affald og høns (eller hvad det nu var). Tjo, der var da nogle helligdomme men som sådan ikke noget fantastisk. Grotten var dog, som så mange andre af naturens skønheder, smuk. Bare lidt ærgerligt at det virker som om det ikke er værdsat, taget vedligeholdelsen i betragtning.
Efter at have været i den største af grotterne tog vi turen ned igen (Malene skal helst have udfordret sin højdeskræk et par gange om ugen hernede ) og købte os en tur ind til en fiskedam og nogle mindre grotter med udstilling af krybdyr og helligdomme. Hvilket ikke var det eneste der var derinde, tror jeg har fået minimum 10-15 myggestik i 5′er størrelse på lårene – jeg var til gengæld også den eneste af os alle der blev stukket… tsk. Vi holdte ikke til mere end omrking 2 timers kultur input da varmen var noget så presserende. Heldigvis havde vi jo taxaen der ventede på os, da tropperne var samlet tog vi tilbage til Kuala Lumpur.

Bytur

Hygge-druk før bytur

Da vi kom tilbage til hotellet besluttede vi os for at gå over i centret og få aftensmad sammen – vi valgte at prøve noget nyt; en lille kinesisk restaurant. Deres menu så lovende ud, men da vi begyndte at bestille viste det sig at de faktisk var ‘finish’ med næsten alt. De havde ikke engang mineralvand! 3 mundfulde ris og en overraskende god icetea senere splittede vi op for at komme hjem og gøre os klar til aftenens strabadser.
Disa, Jacob og jeg valgte at sidde oppe hos os lidt inden og få de første par drinks,.. Hvilket viste sig at være en lidt dum beslutning (i hvert fald for mit vedkomne). Puuha de putter meget alkohol i deres drinks når man går i byen. Så ja, blev temmelig fuld og lider nu lidt af hukommelsestab hvad angår den sidste 1/3 af natten.
Men vi startede ud med at tage på noget der hedder Skybar som er en del af et hotel der hedder (blablabla), og hold da op en udsigt – lige ved siden af petronas towers med udsigt over hele byen. Selve baren var placeret i pool området så man skulle være forsigtig i sine hæle HErinde var dog ret eksklusivt, mødte blandt andet en fin dame i lang sort kjole og tiara på toilettet. Vi tog på Skybar fordi nogle af islændingene har mødt en anden islandsk pige på en tidligere bytur. Hun har boet her i 7 år så hun har de rigtige kontakter. Vi tog videre hen til et diskotek som ligner en date mellem et rumskib og et æg hvor vi var på gæsteliste pga. hende den islandske pige (Bilka eller hvad hun hed). Jacob blev desværre afvist i køen fordi shorts (var godt nok knickers han havde på) ikke er tilladt. Nå men Ingy, Disa, Jacob og jeg tog så selv videre til en bar der har årstidstemaer. Vi startede ud oppe i vinterbaren hvor der var to rum – et med +12 grader og et med -12 grader. Da vi ikke savner Danmarks temperaturer skyndte vi os hurtigt ned i autumn området – her var der mange mennesker! Hold da hel op. Men overraskende nok har alle en utrolig høj tolerance tærskel – mennesker som sild i en tønde gør bare natten mere festelig Da der ikke engang var plads til at danse smuttede vi videre til El Habanero (Ja, clubben fra i torsdags), selvom der kun var 20 minutter til de lukkede. De var glade for at se os igen… og… ja så begynder mit hukommelsestab at komme ind. Det næste jeg husker er at vågne op i sengen kl.11 i morges. Hehe, men sjovt var det.

Snart skoletid

Synes lige det skulle med - vi fodrede fiskene ind ved Batu grotten. Det sorte omkring dem er ikke bare vand, det er sorte fisk.

Imorgen starter introduktionskurset og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke har bare lidt sommerfugle i maven. Jeg håber det er et spændende sted med spændende mennesker, universitetet ser i hvert fald spændende ud udefra.. Men som alt andet her, har jeg lært at skrue lidt ned for forventningerne. Selvom en restaurant ser fancy ud udefra kan de nemt servere forfærdeligt mad – samtidigt med et gadekøkken med plastik stole og asfalt som gulv kan være en kulinarisk oplevelse. Et land fyldt med kontraster og overraskelser – gotta love it
Vi fik besøg af Faizul idag, og vi er nu de stolte lejere af en elektrisk induktions komfurplade ting – da gaskomfuret ikke virker. Jaaa, så den står på hjemmelavet kylling og kartofler(!) i aften – glæder mig. Har desuden fået lov at låne et mobilt usb bredbånd et par dage for at se om vi skal leje os til det igennem ham også. Forbindelsen er indtil videre meget hurtigere end hvad vi har prøvet indtil nu, men den falder tilgengæld ud hvis man rykker det mindste på computeren efter man har ringet op… Man kan jo ikke få det hele vel?

- Malene 

Selvforkælelse

Manicure

Disa og jeg får lavet manicure

I forgårs besluttede vi os for at det skulle være slut med at sidde hjemme i lejligheden er dase. Disa og jeg var rigtigt i humør til selvforkælelse, så dagen startede ud med en tur ovre i centret hvor vi fik en manicure. Vi prøvede at lokke Jacob med men han mente at det måske lige var en smule feminint nok (Man kunne dog få specielle mande-manicure og pedicure kunne vi se på prislisten). Klinikken var allerede proppet med folk der fik lavet pedicure, så deres fødder er klare til det kinesiske nytår. Af skræk for fødder (Ja, også mine egne!) valgte jeg dog at holde mig til forkælelse af mine hænder. Puha, alle kvinder der ikke har prøvet det før snyder sig selv. Jeg troede jeg viste lidt om hvordan man lavede en ordentlig manicure, men der er ikke grænser for hvad de kan finde og klippe af, slibe ned og polere .  Efter vi betalte en mindre ‘formue’ af 30RM hver gik videre…

Disa får en synsprøve - hehe ser nu ikke super intelligent ud

Kontaktlinser
Cap Squares optiker sælger farvede kontakt linser med og uden styrke. De sælger generelt farvede linser overalt – selv ude i Chinatown. Jeg har dog aldrig prøvet at bruge linser før, så ville hellere betale lidt mere og så være sikker på at det er et ordentlig og hygiejnisk produkt jeg propper i mine øjne.
Her kunne vi endda få lov at prøve kontakt linserne på, og til min store overraskelse har jeg åbenbart et naturtalent i at stikke noget i øjnene. Fik at vide at jeg i hvert fald ikke lignede en der ikke havde prøvet det før (skulderklap til mig). Så jeg endte med at købe et par Aqua farvede linser uden styrke med 3 måneders holdbarhed hvor Disa erhvervede sig nogle i dybblå. Begge kom vi af med 75RM hver og måtte så købe noget af det der væske ved siden af. Glæder mig til at have dem på i byen i aften
Fordi vi havde købt noget hos optikeren kunne Disa få lov at få en gratis synstest. Det viste sig at hun havde den laveste styrke af bygningsfejl – så det var for lidt til at skulle have briller. Men rart nok lige at få det tjekket.

Sungei (blabla et eller andet) Plaza
Vi besøgte for anden gang det kinesiske storcenter fordi Disa og jeg gerne ville prøve parykker og kigge lidt rundt. Vi fik da også allesammen shoppet lidt. Jacob købte en Ed Hardy T-shirt og en anden T-shirt. Selv købte jeg to kjoler, to toppe, noget make-up, et Ed Hardy armbånd (love it!) og et bælte. Så det var mere eller mindre en indbringende dag.
I vores jagt efter butikken hvor de solgte billige parykker kom vi forbi en frisør der spillede meget højt R&B og udenfor var vinduerne plastrede til med billeder af tidligere kunder… 1-2-3 og Jacob sad i frisør stolen. Frisøren (der selv bar hat) lignede ikke noget særligt men da han først gik igang kunne man hurtigt se at han var en lille kunstner. Der blev barberet og barberet først med maskine så med et lille bitte barberblad. Nu er Jacob et omvandrende kunstværk til

Jacob får star-tribal undercut

 den nette sum af 100RM.

Efter en del bøvl med taxaer kom Freya, Inki (eller hvordan det staves) og Alena ud til centret og vi alle spiste sammen på en italiensk restaurant. Sulten var ved at være påtrængende så sådan pizza kværnes hurtigt. Alle var med på at gå ud og få nogle drinks; men Disa, Jacob og jeg ville gerne lige hjem og skifte først (vi havde jo trods alt været igang hele dagen).

En gåtur på 45 minutter, 6 sindsforvirrede mennesker og nogle ømme fødder senere var vi ved hotellet. På med noget lidt festligere tøj, ret hår og make-up og så ud og finde en bar eller en club. Heldigvis viser det sig at der er en club der ligger lige bag cap square, El Habanero (eller noget i den stil). Vi så den på vej mod hotellet så der stilede vi hen. I samme øjeblik kommer omkring 5 mænd ud der ligner nogle fra ordensmagten – ups. Det viste sig så at være det muslimske nattelivs politi der holder øje med den muslimske ungdom (hurra for den frihed…). Så der var ingen ko på isen for vores vedkomne. Det var gratis indgang og åbenbart Ladies Night da det var torsdag – gratis drinks til alle kvinder fra kl. 23 til 02. Det kunne ikke være bedre! Clubben var dog ikke særligt fyldt og på storskærmen kørte en eller anden fodboldkamp. DJ’en spillede nu som om at han havde et publikum af en noget større mængde, men det gjorde slet ikke noget – han spillede super god musik.
Efter et par timer valgte Freya, Inki og Alena at smutte hjem da de jo havde skoledag om fredagen. Disa, Jacob og jeg

Ladies night på El Habanero

 havde velogmærket ikke noget vi skulle være friske til så vi endte med at blive der til lukketid (kl. 03). Og det viste sig at være et godt valg. Drinksene blev ved med at komme (Mmm magerithas) og der blev danset. Jacob lavede en solo performance med nogle af hans syge moves og vupti så fik også han gratis drinks resten af aftenen (og faktisk også en lille klapsalve af det publikum han havde tiltrukket sig). Selvom klokken havde passeret de 02 rullede drinksene til Disa og jeg stadig ind og de sparede ikke på alkoholen. Vi fik endda små gaveposer med nogle af de balloner man bruger på fodboldstadioner og fløjter med lys i. Klokken blev 03, stedet skulle lukke. Men alle tre bartendere endte da med at få et farvelkram og en forsikring om at vi nok skulle komme igen – What a night

Dagen derpå
Egentlig ville vi have været i byen igen dagen efter, men trangen til en afslapper dag trængte sig på igen. Egentlig ikke pga. tømmermænd men bare fordi vi havde muligheden. Om aftenen fik et forholdsvis dyrt måltid på en italiensk restaurant der ligger på Cap Square og købte nogle DVD film med hjem – aftenen var reddet.

Idag får både Disa og jacob og jeg besøg af vores udlejer og der kommer åbenbart også en eller anden aircondition mand. Men senere har vi tænkt os at der skulle stå noget kulturelt på menuen. Om det bliver noget her i KL eller en tur ud til Batu caves er ikke helt besluttet endnu. I aften skulle den gerne stå på planlagt bytur
Så alt i alt kan man sige at  vi nyder livet. Det er jo også med at holde sin ferie ordentlig inden skolestarten på mandag.
Jeg har forresten fået fat i vores kontakt person Yali fra Lim Kok Wing. Det er åbenbart standard at udvekslingsstuderende kommer ud på skolen 2-3 dage efter ankomst til landet og får informationer plus rundtur. med en gnaven mine fik jeg at vide at vi jo nu kunne blive nødt til bare at komme klokken 9 på mandag i stedet. Jeg elsker når folk forventer at man ved alt på forhånd – især om standard procedurer der foregår på et universitet i Malaysia. Come on…

- Malene

Settled at last

Vores lejlighed
Så kom tiden endelig hvor vi flyttede ind i den lejlighed hvor vi skal bo de næste 5 måneder. Kontrakten er skrevet og diverse praktiske indkøb er blevet gjort. Vi har boet her siden fredag d. 29/1 2010. Disa kunne imidlertidigt ikke få hævet nok penge til at betale depositummet for hendes lejlighed, så hun måtte pænt vente til lørdag og overnatte hos os en enkelt nat. Hvilket slet ikke var noget problem, selv min kat laver flere lyde når den sover

Men her er super lækkert. Vi har allerede gjort brug af træningscentret som viser sig at være en meget varm omgang. Maskinerne er dog fuldstændig mere eller mindre som vi kender dem i Danmark, eneste minus er bare de skulle have noget mere aircondition på. Men ak, det skulle jo være sundt at svede?
Selvom poolen er overdækket er det muligt at solbade, man skal bare søge nogle bestemte hjørne af poolområdet. Jacob og jeg fandt ud af at soppe poolen er ganske udemærket til at ligge og køle af i, samtidig med man får sig en tan

Cap Square
Lige overfor Maytower komplekset ligger et storcenter ‘Cap Square’ (omkring 4 etager) som faktisk har alle de forskellige butikker og services man skulle få brug for, men det er meget nyt så nogle ting er stadig ikke åbnet endnu. Blandt det der er åbnet er bl.a.: Et lille supermarked, Starbucks, en club, en tysk restauenrant med tyske øl, en biograf, en subway sandwich restaurant, en læge, en bager (en sjældenhed her omkring), en vinhandler (hvilket er MEGET sjældent), en beauty clinic, en spa, et rejsebureau, tøjforretninger, en international boghandler, diverse andre restauranter og jeg kunne blive ved. Det er dejligt at have det hele lige om hjørnet Desuden er der gratis wireless WiFi i hele centret.

Disa gjorde faktisk brug af lægen idag, fordi hun lider af en allergisk reaktion efter et insektbid. Hun var bange for at der var gået en form for betændelse i det – hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Selve servicen ved lægen kostede faktisk ikke noget, men doktoren var dog noget præget af bare at få folk hurtigt ind og ud hehe. Derefter fik hun en hel spandfuld medicin fra lægens eget indbyggede apotek som ikke kostede mere end ca. 50 RM. Billig billig.

Chinatown
I weekenden kom Freya (Disa’s islandske veninde) og besøgte Disa. Så søndag aften tog vi ud til Chinatown for at se hvad det nu var for noget. Sikket et herligt sted, hvis man har overskud velogmærket. Her kan man virkelig gøre både fantasiske og forfærdelige køb, så man skal have en god portion tålmodighed og vedligeholdenhed med i bagagen inden man tager derud. Ellers er folk rigtigt venlige er er altid klar på at slå omkring 80% af startprisen. Jacob fik købt en Emporio Armani skjorte (35RM) og et par solbriller(15RM) af samme ‘mærke’. Selv købte jeg et par gladiator sandaler(60RM) (da mine egne gik i stykker i en tilfældig styrtregn den anden dag) og et guess ur(20RM).
En sjov oplevelse… Jeg havde mine billige åbne ballarinaer i leopard mønster fra H&M på ud til chinatown, disse sko købt til en formue af 20kr var åbenbart lige nogle bestemte ekspedienters smag. Flere af dem tilbød mig at bytte sko! Haha. Og de ville bare ikke lade mig være… Men ak jeg var ikke lige interesseret i et par slippers med plateau hæl i størrelse 35

The curve
Dagen efter tog vi spontant ud til et indkøbscenter område der ligger lidt uden for KL der hedder ‘The curve’. Eller måske er det kune noget af det der hedder det – det kan være lidt svært at finde rundt i hehe. Derude ligger der tusindvis af butikker, kæmpe supermarkeder, IKEA osv. Vi tog en  tur i kæmpe supermarked, computer gadget forretning og IKEA. Lige pludselig var klokken 9 om aftenen og man var overraskende brugt. Men vi fik da handlet nogle af de nødvendige spiselige ting til de næste par dage og købt blandt andet nogle kinesiske nytårs lamper. Puha alle de shopping muligheder og deres besættelse af bl.a. chokolade -> de må kende Malene’s svagheder :/

Planen…
Det var rigtigt meningen af vi skulle have været en tur til Thailand i den her uge, vi skulle faktisk have været afsted idag. Vi prøvede ganske rigtigt også at få bestilt flybilletterne i nat (efter der var gået lidt vodka i den), hvorefter det vsite sig at vi var for sent ude med online bestilling. Nå men så langt så ‘godt’, så vi prøvede at finde ud af noget her i formiddags men fandt hurtigt ud af det hele ville blive mere eller mindre besværligt. Så Thailand turen er udsat til næste uge igen hvor vi har en uges ferie fra skole grundet det kinesiske nytår Så kan vi få flere dage i Thailand, hvilket vi synes er mere optimalt.

Skolens introduktions kursus for os udlændinge starter på mandag – hvornår præcist er der ingen af os der ved. Skolen har slet ikke gjort det mindste forsøg på at kontakte os siden vi ankom i sidste uge. Så det skal nok blive spændende. Siden vi ikke kan komme til Thailand i denne uge alligevel har vi planlagt at besøge nogle af turistattraktionerne der ligger lidt uden for KL som f.eks. Elephant garden, Batu Caves og Sunway Lagoon. Det er med at få noget på opleveren  

Stadig intet stabilt internet
Vi har stadig ikke noget stabilt internet. I skrivende stund bruger vi mobilt modem igennem Jacobs telefon da software opsætninger til internet forbindelse, windows 7 og Samsung åbenbart ikke vil samarbejde. Vi venter nu på og se hvordan det mobile bredbånd Disa har erhvervet sig kommer til at virke – og så køber vi måske det samme. 4 mBit er nok noget af det hurtigste vi kan komme i nærheden af alligevel.

Men når alt kommer til alt er internet ikke alt. Og lige nu glæder vi os faktisk mest til at komme ud og opleve noget lidt uden for byen uden traffik og bilos

- Malene