Settled at last
Vores lejlighed
Så kom tiden endelig hvor vi flyttede ind i den lejlighed hvor vi skal bo de næste 5 måneder. Kontrakten er skrevet og diverse praktiske indkøb er blevet gjort. Vi har boet her siden fredag d. 29/1 2010. Disa kunne imidlertidigt ikke få hævet nok penge til at betale depositummet for hendes lejlighed, så hun måtte pænt vente til lørdag og overnatte hos os en enkelt nat. Hvilket slet ikke var noget problem, selv min kat laver flere lyde når den sover
Men her er super lækkert. Vi har allerede gjort brug af træningscentret som viser sig at være en meget varm omgang. Maskinerne er dog fuldstændig mere eller mindre som vi kender dem i Danmark, eneste minus er bare de skulle have noget mere aircondition på. Men ak, det skulle jo være sundt at svede?
Selvom poolen er overdækket er det muligt at solbade, man skal bare søge nogle bestemte hjørne af poolområdet. Jacob og jeg fandt ud af at soppe poolen er ganske udemærket til at ligge og køle af i, samtidig med man får sig en tan
Cap Square
Lige overfor Maytower komplekset ligger et storcenter ‘Cap Square’ (omkring 4 etager) som faktisk har alle de forskellige butikker og services man skulle få brug for, men det er meget nyt så nogle ting er stadig ikke åbnet endnu. Blandt det der er åbnet er bl.a.: Et lille supermarked, Starbucks, en club, en tysk restauenrant med tyske øl, en biograf, en subway sandwich restaurant, en læge, en bager (en sjældenhed her omkring), en vinhandler (hvilket er MEGET sjældent), en beauty clinic, en spa, et rejsebureau, tøjforretninger, en international boghandler, diverse andre restauranter og jeg kunne blive ved. Det er dejligt at have det hele lige om hjørnet
Desuden er der gratis wireless WiFi i hele centret.
Disa gjorde faktisk brug af lægen idag, fordi hun lider af en allergisk reaktion efter et insektbid. Hun var bange for at der var gået en form for betændelse i det – hvilket viste sig ikke at være tilfældet. Selve servicen ved lægen kostede faktisk ikke noget, men doktoren var dog noget præget af bare at få folk hurtigt ind og ud
hehe. Derefter fik hun en hel spandfuld medicin fra lægens eget indbyggede apotek som ikke kostede mere end ca. 50 RM. Billig billig.
Chinatown
I weekenden kom Freya (Disa’s islandske veninde) og besøgte Disa. Så søndag aften tog vi ud til Chinatown for at se hvad det nu var for noget. Sikket et herligt sted, hvis man har overskud velogmærket. Her kan man virkelig gøre både fantasiske og forfærdelige køb, så man skal have en god portion tålmodighed og vedligeholdenhed med i bagagen inden man tager derud. Ellers er folk rigtigt venlige er er altid klar på at slå omkring 80% af startprisen. Jacob fik købt en Emporio Armani skjorte (35RM) og et par solbriller(15RM) af samme ‘mærke’. Selv købte jeg et par gladiator sandaler(60RM) (da mine egne gik i stykker i en tilfældig styrtregn den anden dag) og et guess ur(20RM).
En sjov oplevelse… Jeg havde mine billige åbne ballarinaer i leopard mønster fra H&M på ud til chinatown, disse sko købt til en formue af 20kr var åbenbart lige nogle bestemte ekspedienters smag. Flere af dem tilbød mig at bytte sko! Haha. Og de ville bare ikke lade mig være… Men ak jeg var ikke lige interesseret i et par slippers med plateau hæl i størrelse 35
The curve
Dagen efter tog vi spontant ud til et indkøbscenter område der ligger lidt uden for KL der hedder ‘The curve’. Eller måske er det kune noget af det der hedder det – det kan være lidt svært at finde rundt i
hehe. Derude ligger der tusindvis af butikker, kæmpe supermarkeder, IKEA osv. Vi tog en tur i kæmpe supermarked, computer gadget forretning og IKEA. Lige pludselig var klokken 9 om aftenen og man var overraskende brugt. Men vi fik da handlet nogle af de nødvendige spiselige ting til de næste par dage og købt blandt andet nogle kinesiske nytårs lamper. Puha alle de shopping muligheder og deres besættelse af bl.a. chokolade -> de må kende Malene’s svagheder :/
Planen…
Det var rigtigt meningen af vi skulle have været en tur til Thailand i den her uge, vi skulle faktisk have været afsted idag. Vi prøvede ganske rigtigt også at få bestilt flybilletterne i nat (efter der var gået lidt vodka i den), hvorefter det vsite sig at vi var for sent ude med online bestilling. Nå men så langt så ‘godt’, så vi prøvede at finde ud af noget her i formiddags men fandt hurtigt ud af det hele ville blive mere eller mindre besværligt. Så Thailand turen er udsat til næste uge igen hvor vi har en uges ferie fra skole grundet det kinesiske nytår
Så kan vi få flere dage i Thailand, hvilket vi synes er mere optimalt.
Skolens introduktions kursus for os udlændinge starter på mandag – hvornår præcist er der ingen af os der ved. Skolen har slet ikke gjort det mindste forsøg på at kontakte os siden vi ankom i sidste uge. Så det skal nok blive spændende. Siden vi ikke kan komme til Thailand i denne uge alligevel har vi planlagt at besøge nogle af turistattraktionerne der ligger lidt uden for KL som f.eks. Elephant garden, Batu Caves og Sunway Lagoon. Det er med at få noget på opleveren
Stadig intet stabilt internet
Vi har stadig ikke noget stabilt internet. I skrivende stund bruger vi mobilt modem igennem Jacobs telefon da software opsætninger til internet forbindelse, windows 7 og Samsung åbenbart ikke vil samarbejde. Vi venter nu på og se hvordan det mobile bredbånd Disa har erhvervet sig kommer til at virke – og så køber vi måske det samme. 4 mBit er nok noget af det hurtigste vi kan komme i nærheden af alligevel.
Men når alt kommer til alt er internet ikke alt. Og lige nu glæder vi os faktisk mest til at komme ud og opleve noget lidt uden for byen uden traffik og bilos
- Malene

