Selvforkælelse

Manicure

Disa og jeg får lavet manicure

I forgårs besluttede vi os for at det skulle være slut med at sidde hjemme i lejligheden er dase. Disa og jeg var rigtigt i humør til selvforkælelse, så dagen startede ud med en tur ovre i centret hvor vi fik en manicure. Vi prøvede at lokke Jacob med men han mente at det måske lige var en smule feminint nok ;) (Man kunne dog få specielle mande-manicure og pedicure kunne vi se på prislisten). Klinikken var allerede proppet med folk der fik lavet pedicure, så deres fødder er klare til det kinesiske nytår. Af skræk for fødder (Ja, også mine egne!) valgte jeg dog at holde mig til forkælelse af mine hænder. Puha, alle kvinder der ikke har prøvet det før snyder sig selv. Jeg troede jeg viste lidt om hvordan man lavede en ordentlig manicure, men der er ikke grænser for hvad de kan finde og klippe af, slibe ned og polere :P .  Efter vi betalte en mindre ‘formue’ af 30RM hver gik videre…

Disa får en synsprøve - hehe ser nu ikke super intelligent ud ;)

Kontaktlinser
Cap Squares optiker sælger farvede kontakt linser med og uden styrke. De sælger generelt farvede linser overalt – selv ude i Chinatown. Jeg har dog aldrig prøvet at bruge linser før, så ville hellere betale lidt mere og så være sikker på at det er et ordentlig og hygiejnisk produkt jeg propper i mine øjne.
Her kunne vi endda få lov at prøve kontakt linserne på, og til min store overraskelse har jeg åbenbart et naturtalent i at stikke noget i øjnene. Fik at vide at jeg i hvert fald ikke lignede en der ikke havde prøvet det før (skulderklap til mig). Så jeg endte med at købe et par Aqua farvede linser uden styrke med 3 måneders holdbarhed hvor Disa erhvervede sig nogle i dybblå. Begge kom vi af med 75RM hver og måtte så købe noget af det der væske ved siden af. Glæder mig til at have dem på i byen i aften :D
Fordi vi havde købt noget hos optikeren kunne Disa få lov at få en gratis synstest. Det viste sig at hun havde den laveste styrke af bygningsfejl – så det var for lidt til at skulle have briller. Men rart nok lige at få det tjekket.

Sungei (blabla et eller andet) Plaza
Vi besøgte for anden gang det kinesiske storcenter fordi Disa og jeg gerne ville prøve parykker og kigge lidt rundt. Vi fik da også allesammen shoppet lidt. Jacob købte en Ed Hardy T-shirt og en anden T-shirt. Selv købte jeg to kjoler, to toppe, noget make-up, et Ed Hardy armbånd (love it!) og et bælte. Så det var mere eller mindre en indbringende dag.
I vores jagt efter butikken hvor de solgte billige parykker kom vi forbi en frisør der spillede meget højt R&B og udenfor var vinduerne plastrede til med billeder af tidligere kunder… 1-2-3 og Jacob sad i frisør stolen. Frisøren (der selv bar hat) lignede ikke noget særligt men da han først gik igang kunne man hurtigt se at han var en lille kunstner. Der blev barberet og barberet først med maskine så med et lille bitte barberblad. Nu er Jacob et omvandrende kunstværk til

Jacob får star-tribal undercut :)

 den nette sum af 100RM.

Efter en del bøvl med taxaer kom Freya, Inki (eller hvordan det staves) og Alena ud til centret og vi alle spiste sammen på en italiensk restaurant. Sulten var ved at være påtrængende så sådan pizza kværnes hurtigt. Alle var med på at gå ud og få nogle drinks; men Disa, Jacob og jeg ville gerne lige hjem og skifte først (vi havde jo trods alt været igang hele dagen).

En gåtur på 45 minutter, 6 sindsforvirrede mennesker og nogle ømme fødder senere var vi ved hotellet. På med noget lidt festligere tøj, ret hår og make-up og så ud og finde en bar eller en club. Heldigvis viser det sig at der er en club der ligger lige bag cap square, El Habanero (eller noget i den stil). Vi så den på vej mod hotellet så der stilede vi hen. I samme øjeblik kommer omkring 5 mænd ud der ligner nogle fra ordensmagten – ups. Det viste sig så at være det muslimske nattelivs politi der holder øje med den muslimske ungdom (hurra for den frihed…). Så der var ingen ko på isen for vores vedkomne. Det var gratis indgang og åbenbart Ladies Night da det var torsdag – gratis drinks til alle kvinder fra kl. 23 til 02. Det kunne ikke være bedre! Clubben var dog ikke særligt fyldt og på storskærmen kørte en eller anden fodboldkamp. DJ’en spillede nu som om at han havde et publikum af en noget større mængde, men det gjorde slet ikke noget – han spillede super god musik.
Efter et par timer valgte Freya, Inki og Alena at smutte hjem da de jo havde skoledag om fredagen. Disa, Jacob og jeg

Ladies night på El Habanero

 havde velogmærket ikke noget vi skulle være friske til så vi endte med at blive der til lukketid (kl. 03). Og det viste sig at være et godt valg. Drinksene blev ved med at komme (Mmm magerithas) og der blev danset. Jacob lavede en solo performance med nogle af hans syge moves og vupti så fik også han gratis drinks resten af aftenen (og faktisk også en lille klapsalve af det publikum han havde tiltrukket sig). Selvom klokken havde passeret de 02 rullede drinksene til Disa og jeg stadig ind og de sparede ikke på alkoholen. Vi fik endda små gaveposer med nogle af de balloner man bruger på fodboldstadioner og fløjter med lys i. Klokken blev 03, stedet skulle lukke. Men alle tre bartendere endte da med at få et farvelkram og en forsikring om at vi nok skulle komme igen – What a night :D

Dagen derpå
Egentlig ville vi have været i byen igen dagen efter, men trangen til en afslapper dag trængte sig på igen. Egentlig ikke pga. tømmermænd men bare fordi vi havde muligheden. Om aftenen fik et forholdsvis dyrt måltid på en italiensk restaurant der ligger på Cap Square og købte nogle DVD film med hjem – aftenen var reddet.

Idag får både Disa og jacob og jeg besøg af vores udlejer og der kommer åbenbart også en eller anden aircondition mand. Men senere har vi tænkt os at der skulle stå noget kulturelt på menuen. Om det bliver noget her i KL eller en tur ud til Batu caves er ikke helt besluttet endnu. I aften skulle den gerne stå på planlagt bytur ;)
Så alt i alt kan man sige at  vi nyder livet. Det er jo også med at holde sin ferie ordentlig inden skolestarten på mandag.
Jeg har forresten fået fat i vores kontakt person Yali fra Lim Kok Wing. Det er åbenbart standard at udvekslingsstuderende kommer ud på skolen 2-3 dage efter ankomst til landet og får informationer plus rundtur. med en gnaven mine fik jeg at vide at vi jo nu kunne blive nødt til bare at komme klokken 9 på mandag i stedet. Jeg elsker når folk forventer at man ved alt på forhånd – især om standard procedurer der foregår på et universitet i Malaysia. Come on…

- Malene

~ af jacobogmalene på februar 6, 2010.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.