Undskyld
Tjaeh jeg må ikke være en fantastisk blogger da der er så mange andre ting der åbenbart ligger meget højere oppe på min prioriterings-liste. So sorry, jeg skal nok prøve at forbedre mig. Jeg ser tydeligt problemet nu, efter 3 ugers blog-negligering har jeg en anelse svært ved at huske hvad der er sket siden sidst. Ups. Men jeg skal da nok prøve
Mayuran ankom i ugen hvor vi havde fri i anledning af det kinesiske nytår og blev hurtigt afsat til en af lejlighederne i samme hotel. Så nu er vi en pæn gruppe på 4 mennesker der bor på henholdsvis 15, 21 og 25 etage. For Jacob betød Mayuran’s ankomst en smule mere testoteron i hans daligdag og en glædelig årsag til at få gamet mere end den sædvanlige dosis dagligt.
Og computerspil/LAN blev skam taget så alvorligt at intet andet end en ny computer kunne gøre det. Sidste uge erhvervede Jacob og Mayuran sig begge en Sony Waio som selvfølgelig er udstyret med et smashing grafik kort ![]()
Disa og jeg valgte en anden type legetøj, vi har begge købt spejlrefleks kamera (Nikon D3000). Jeg har ikke haft anledning at prøve det alt for meget af endnu da vi har haft et afslapper dage her på det seneste. Jeg er ked af at indrømme det men det er faktisk ladesiggøreligt at blive mæt af sight-seeing og shoppingturer… (shame on me)
Forig uges skolegang, altså sidste uge af vores 2 ugers introduktionskursus, var lidt af en forvirrende process. Mandag var dog noget af en oplevelse hvor vi blev sat ind i digital fotografering, udendørs så vel som i studie. Superfed dag hvor timerne fløj, det er rigtigt dejligt at få ‘hands-on’. Vi fik da også nogle af billederne med hjem på usb, når jeg engang husker at få dem af Mayuran lover jeg at poste et par stykker ![]()
Tirsdag blev vi sat til at lave storyboard og pre-production for film produktion (hvilket irriterede mig grænselæst da vi allerede har fået undevrisning plus lavet video projekt hjemme i DK). Må indrømme at denne dag var temmelig meget unødvendig og spild af ressourcer. Onsdag og torsdag havde vi om animering som konstant blev afbrudt da alle andre studerende på skolen var igang med ‘enrollment’. Altså de var igang med at skrive sig ind til det nye semester. Det vil sige at lærerne ikke kunne få fred grundet elever der ville brokke sig over dårlige karakterer osv. Onsdag var vi til orienteringsmøde hvor 3/4 var 100% irrelevant for os, da det ikke drejede sig om regler gældende for udvekslingsstuderende. Orienteringsmødet var for Multimedia Studerende fra alle semestre (Multimedia, animering osv.). Vi fik da også æren af at blive præsenteret for hele forsamlingen og tvunget til at rejse os. Hurra, nu er vi officielt introduceret som de aliens vi er (damn, man er anderledes hernede).
Singapore
Vi blev derfor enige om at en forlænget weekend til Singapore skulle redde os fra det temmelig kedelig og langtrukne undervisning på skolen. Torsdag formiddag tog vi afsted med luksus bussen fra ‘Transtar’. 5 timers kørertur med mad serveret, hver sin skærm med 100-vis af valgfri film, massage stole, og kun plads til 16 passagere i bussen. Plus en fin lille steward til at servicere når man havde brug for det.
Inden vi tog afsted ville vi selvfølgelig sikre os at der ikke ville blive noget problem med visum osv. og de forsikrede os på visum kontoret ude på skolen at der ikke ville blive nogen problemer, heller ikke med Mayuran… Da vi ankommer til immigrationskontoret i Singapore er der selvfølgelig problemer; både med Alena og Mayuran. Det ender med at Alena får lov at komme med mens Mayuran pænt må tage en anden bus hjem
Han kunne få lov at komme til Singapore, han kunne bare ikke få lov at komme ind i Malaysia igen så. Sur røv, da hele planen med turen var at tjekke, hvad vi troede, det bllige elektronik ud.
Efter at have prøvet at få Mayuran’s hjemrejse billet refunderet (hvilket ikke virkede) tog vi til vores Hotel; Hotel 81 Tristar. Til vores glæde fik vi hotelværelser lige ud til poolområdet. Resten af turen mødtes vi til morgenmad derude og sad om aftenen med øl, musik og kortspil.
Fredag tog vi til øen Sentosa som ligger ud for Singapores kyst, det tager ikke andet end en tog tur på 2 minutter fra kysten til øen. Øen er mere eller mindre en forlystelses ø, super billig at besøge – meget dyrt at prøve selv det mindste. Vi startede ud med at besøge ‘Underwater-world’ der var en oplevelse. Her var der fisk man kunne rører, elektriske gange under vandkupler, delfin show osv. Lidt for mange skolebørn og gamle mennesker, men ellers en rar oplevelse. Bagefter tog vi ud imod stranden og prøvede en svævebane fra øen ud til en mini-ø 50 meter ude i vandet. Som sagt, jeg skal jo have udfordret min højdeskræk mindst en gang i ugen imens jeg er hernede
Dyr men anderledes oplevelse.
Derfra kunne vi ikke blive enige om hvad vi ville, det var ekstremt varmt og man blev måske en smule irriteret. Så vi tog tilbage til første tog-stop (alt transport på øen er gratis) for at se Universal Studios forlystelses parken, som desværre ikke er åbnet endnu. Et voldsomt regnvejr fik os til at trække i ly, vi spiste på en restaurant der hedder ‘Chilis’. Mmm mexicansk..
Om aftenen havde vi besluttet os for at vi ville ud og finde en kareoke bar i nær området. Det gjorde vi også men vi fik at vide de var ved at lukke (kl. var 1). Sjovt nok festede de videre efter vi var gået (går ud fra det var lidt af en lukket fest
). Anyways vi mødte nogle lokale og de sagde vi blev nødt til at tage ind til centrum til stedet hvor alle festede ‘Clarke Quay’. Hold op et fantastisk sted. To lange gader der krydser hinanden med endeløse rækker af barer, restauranter og diskoteker. Det hele er lyst op af hængende lyskæder ned i to rækker inde i midten og stemningen er overvældende. Men, vi var ikke i humør til diskotek så vi besluttede os for at prøve en bar med vandpiber. Vi splejsede en vandpibe og fik en drink imens vi nød nattetimerne. Imellemtiden var vi blevet sultne og undersøgte området for noget natmad. Pludselig hører jeg en råbe mit navn, jeg kigger forvirret rundt og ser et ansigt jeg ved jeg har set før. Fandme så om vi ikke møder to af vores medstuderende (Jacob og Jacob) fra Danmark. Hvilket tilfælde! Efter at have fået en øl og noget at spise sammen ude på en af gaderestauranterne blev vi enige om at det var bedre at mødes dagen efter for at gå rigtigt i byen, eller i hvert fald en lidt mere planlagt bytur.
Lørdag tog vi rundt i byen for at finde billig elktronik, det viste sig dog ikke at være tilfældet -altså at der var billig elektronik. Så efter en ret så skuffende frokost gik der tøj-shopping i den. Da Singapore er ret så påvirket af Australsk mode lykkedes det for Jacob at finde temmelig mange T-shirts og andet tøj. Om aftenen havde vi jo planer, men folk virkede til at være bustet. Det endte med at Jacob og Jacob kom til vores hotel hvor vi sad ved poolen og snakkede og drak øl til klokken 5 om natten.
Søndag…. Ok, jeg vil gerne indrømme det, jeg er ikke vant til at drikke øl. Puuuha tømmermænd i udlidelig varme hvor man skal vandre langt med en kuffert på slæb er ikke ligefrem hvad jeg betegner som morsomt. Stakkels Disa derimod var den vi alle havde ondt af, hendes evigt hævede og skrammede fod (også kaldet ‘Fat-Foot’) var blevet mange gange værre i løbet af turen. Presset og smerten var blevet for meget. Men vi fik da en shoppingtur og nogle timer mere ud af Singapore inden vi rejste tilbage kl. 7 om aftenen med vores luksus-liner
Klokken 00:05 ankom vi i Kuala Lumpur, temmelig smadret. Turen til Singapore var ikke alene meget dyr men også energi drænende. (btw: med dyr mener jeg omtrent samme prisleje som i Danmark for hotel osv. maden var selvfølgelig lidt billigere).
Første uge i ‘rigtig’ skole
Så kom den rigtige skolestart, grundet skemaet som vi fik udleveret ugen før vidste vi at vi kun skulle have to ugentlige skoledage bestående af 3 timers undervisning hver dag. Wow, what a work-overload. Men anyways vi fandt hurtigt ud af at der er arbejde forude, vi blev nemlig introduceret til vores afsluttende projekt. Projektet der ikke må laves som gruppe-arbejde -> nedern. Ikke alene er de ikke super glad for video projekter, men web-projekter virker ikke til at sige dem en døjt. Haha, jeg aner ikke hvad de havde regnet med men de virkede en smule overrasket da flere af drengene introducerede sig selv som programmør-interesseret. Efter en del påmindelser om at Lim Kok Wing er et design universitet virker det dog som om der er lys forude. Tror næsten alle drengene alligevel har valgt webprojekt, hvor Disa og jeg vil udfordrer skæbnen og kaste os ud i motiongraphics.
Og det er hvad jeg sidder med nu… Imorgen skal vi præsentere to eller tre ideer omkring Bali projektet. Vi har 4 valgmuligheder indenfor rammer vi kan holde os indenfor. Når en af disse først er valgt kan man ikke ændre mening og vælge om igen. Så jeg har gang i research og brainstorming, håber jeg til sidst får den geniale idé mig og min hjerne satser på at få. Inden projektet for alvor starter skal jeg dog have styr på softwaren; after effects. Er ikke super kendt med programmet og håber lidt på at jeg kan komme med nogle timer i nogle klasser hvor de underviser i netop dette. Hvis det ikke er en mulighed må jeg lade min skæbne hvile i google og you-tube’s hænder (Have mercy on my soul).
NB* Jeg har sikkert udeladt en hulens masse, fra de sidste 3 ugers forløb, som burde være her – og det kan da godt være at jeg føler trang til at tilføje noget senere hen. Men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om mere i skrivende stund. Peace out…
- Malene




