At vente…

Jeg vil gerne didikere dette indlæg til  termet og brugen af ‘at vente’. Jeg tror aldrig helt at jeg har forstået hvad det udtryk 100% indebærer – nu er jeg klogere. I Malaysia – der venter man. Vi venter på taxa når vi skal hjem, vi venter på elevatoren, vi venter på lærene kommer til tiden, vi venter på alle eleverne får konsulteret lærene, vi venter i køen i supermarkedet (og ikke i kort tid), vi venter imens vi sidder fast i trafikken, vi venter på at Miss Segi skal starte… Vi venter!
Og så ved jeg godt i tænker; nu tuder hun bare. De er nede i varmen og lever livet. Og ja, vi har det rigtigt dejligt MEN, jeg savner IKKE at vente. Kan man sige det? Jeg ved det ikke, men det er noget jeg mener. Hehe . Om end alting er så er det jo noget tid siden vi har fået postet indlæg her, men jeg skal prøve at opfriske minderne (host lidt ligesom sidst).

Forig uge

Vi skulle stille op til photo-shoot ude på skolen, alle udvekslingsstuderende altså. Og det er ikke bare lige sådan noget  man gør.. Nææ, vi skulle allesammen have sort, formelt tøj på. Så ugen inden gik med at finde det her outfit. Da dagen kommer hvor billderne skal tages, gør man jo selvfølgelig ligesom i folkeskolen inden skolebilledet – tager finere tøj på og redder håret. Ak ja, ude på skolen mener de ikke at man selv skal gøre sig i stand. De har skam deres egen frisør salon med dertilhørende make-up artister. Så vi fik fikset hår og lagt make-up da vi kom derud. (eller rettere jeg fixet min allerede lagte make-up op, eller skal jeg sige; jeg fik tilføjet en hulens masse eyeliner).
Det viser sig så at vi skal have taget full-body billeder alene hver og en! Ehhh, der er ingen der har lært nogen af os hvordan man lige posere til det (bortset lige fra en russisk pige der var professionel model – tak, for at vise os kontrasten imellem amatør og prof). Super pinligt, super mærkeligt at stå inde i et studio fyldt med mennesker du ikke aner hvem er, plus alle udvekslingsstuderende hvor du kun kender måske 1/4.
Efter single shots, skulle vi have miljø shots. Vi troede så bare at det indebar os der stod inde på biblioteket på to rækker og siger ‘cheese’ (ligesom i folkeskolen). Nej nej, vi skulle spille skuespil. Billederne skal åbenbart bruges til reklame for skolen, de får taget nye hvert år. Så de billeder man ser af studerende der sidder i en gruppe på biblioteket og læser bøger, der er skam rigtige studerende der prøver at se oprigtige ud. Jeg har aldrig været med til noget så ehh anderledes. Men ak, vi fik os da et godt grin. Igen denne dag, brugte vi lang tid på at vente. Vente på fotografen, vente på lærene, vente på at kunne betale udgifter til Bali turen…

Torsdag havde vi skole, hvor vi blev briefet om at vi skulle  have presentation, proposal (en slags rapport) og storyboard klar til ugen efter. Ellers stod den på weekend… Vi besluttede os for at holde ‘girls night out’. Så Disa, Alena, Freyja og jeg tog ud sammen. Vi startede ud med at tage på bøfhus og så derefter kareoke. Ja du læste rigtigt, jeg fik taget min kareoke møddom! Men det var faktisk ret underholdende. Hernede synger man ikke kareoke på en åben bar, man tager hen og lejer et værelse af ønsket størrelse og i hvor lang tid man har lyst til at fyre den af selvfølgelig. Vi købte en time, og tiden fløj bare. Det skal jeg i hvert fald have Jacob trukket med til engang
Fredag aften var fejringen af skt. Patricks Day. Så vi havde besluttet os for at vi ville i byen, så vi tog på reggae bar (hvor de ikke spiller reggae) og havde en fantastisk aften med whiskey og mørke øl. Vi ville selvfølgelig gerne have været på irsk pub, men underligt nok var der helt tomt på den vi fandt.

Lørdag blev brugt på shopping i Pavillion, vi ville se den omtalte butik som hedder ‘forever 21′. Her fik jeg da også købt mig et par jeans og lidt andet. Jacob gik igen amok i butikken ‘cotton’, som han opdagede på vores tur til singapore. Han eeelsker bare deres t-shirts. hehe. Om aftenen havde Freyja og dem inviteret om, så vi sad og spillede kort og spiste popcorn en 10 stykker.

Søndag var det tilbage til virkeligheden.

Denne uge

Havde jo lige det der projekt der skulle laves. Så dagene op til torsdag (som nu er vores ugentlige skoledage, bortset fra vores 6-dages weekend) gik med at bikset noget sammen. Det er faktisk utroligt svært at finde på noget når man rent faktisk aldrig har besøgt Bali. Da vi kommer til timer torsdag har vi en gæstelærer, (inde i mit hoved hedder han ‘dommeren fra helvede’) som åbenbart skulle overvære vores præsentationer. Da jeg altid er frisk på at få ting overstået, meldte jeg mig frivilligt til at starte. Hvilket jeg hurtigt blev glad for; hvis jeg havde vist hvordan ham gæsten var havde jeg da aldrig fået præsenteret noget som helst.. De har virkelig nogle underlige undervisningsmetoder. Men nå, resten af tiden gik med at vente på alle fik præsenteret.
Imellem tiden havde jeg fået nogle opkald (ja, midt i timen mor!) fra et nummer jeg ikke kendte. Det viste sig at være en pige med tilknytning til frisør salonen, og de ville gerne have mig med i et foto shoot samme dag. Hmm, det kunne vel ikke skade at prøve? 3 timer senere sad jeg i taxaen med en make-up der lignte Bette Boop gone mad og var en oplevelse rigere Faktisk var de rigtigt flinke og guidede mig igennem det hele, jeg skulle hovedsagligt vise mit hår frem, da billederne skal bruges til plakater i størrelse ehh kæmpe, som skal hænge uden for salonen ved kantine området. Ak, when in Malaysia… Og jeg har ikke fortalt det bedste endnu; jeg får sgu betaling for det. Aner ikke hvor meget og hvornår, men det er da okay De sagde så også de ville ringe igen, men det skal man vel sige? hehe

Fredag (altså igår) stod i Miss Segi’s tegn. Vi startede tidligt ud med at tage om til Freyja og co. omkring kl 11 og så begyndte make-up/ hår helvedet. Alle skulle jo se fandens godt ud til aftenenes event, ikke mindst deltageren Freyja. Mange timer senere, fik jeg som den sidste snøvlet mig færdig (efter at have gjort alle andre smukke først ) og vi kom afsted. Så sad vi så fast i trafikken i omkring halvanden time eller deromkring. Ja, du læste rigtigt – vi ventede igen. Da vi kommer ud på Segi College er det selvfølgelig ikke gået igang endnu. Jeg er ude backstage og hjælper Freyja imens de andre pænt venter ved deres bord. Kl. var kvart over 7, så det måtte jo snart starte. 2½ (f*?ck&%g) timer senere måtte vi endelig tage af buffeten. kan ikke huske hvornår jeg sidst har været så sulten. Tror også vi har lignet aber om en klase bananer da vi spiste, hold op det blev kørt hurtigt ned. Det er måske heller ikke lige det mest professionelle at være 3 timer forsinket med en event der har været planlagt i så lang tid. Aftenen gik, jeg skiftede imellem at være publikum og være backstage og hjælpe Freyja når hun havde brug for det. Efter temmelig mange meget dårlige optrædener af bands (som nogle gange virkede mere som pauseklovne)  og Miss Segi var blevet kronet var kl. blevet halv 3. Var temmelig tæt på at være ekstremt busted. Men Freyja, hun klarede sig rigtigt fint, og endte da også med at få en award som ‘Miss Confident’ – dejlig titel at få!  

Men nu sidder jeg så her, og skriver blog imens Jacob får sig en på øjet. Senere skal vi hente vores ting hjemme ved Freyja og dem fra igår. Og vi efterlod det meget rodet – glæder mig ikke. Imellem tiden kan jeg glæde mig over at der kun er lidt over en uge til mine forældre kommer herned og at jeg smagte saltlakrids igår (som David, Freyjas kæreste, havde medbragt).. Mmmm.

- Malene

~ af jacobogmalene på marts 27, 2010.