Lakridsernes ankomst
Så kom tiden endelig hvor lakridserne kom herned. De ankom mandag d. 5 april og Jacob og jeg stod klar ude i lufthavnen til at tage imod dem. At det var mine forældre der bragte dem med var selvfølgelig bare en bonus 
En taxa tur og en tidlig middag på den tyske senere hoppede de gamle i seng – forståeligt nok, det er også en lang flyvetur.
Pga. ændringen med min studie tur til Bali fik jeg lov at være sammen med min forældre den første uge af deres besøg. Og det var da egentlig også godt nok, da det forlængede samværet med en dag. De pågældende dage resten af ugen gik med at vise rundt i byen; vi startede ud med Menara tower for at give overblikket og så derefter elektronik helvedet/himlen (kommer lidt an på om du spørger min mor eller min far ) i Low yat Plaza. Om aftenen gik turen til gode restauranter. Der var vist dog en enkelt aften hvor vi havde sluppet dem løs selv, hvor det nærmest havde endt i åbne flammer ud af halsen. Fra den dag, når vi skulle vællge spisested om aftenen, ville det komme prompte fra min mor; ‘Ikke malaysisk mad’.
Mors fødselsdag
Fredag d. 9 april fejrede vi min mors fødselsdag ved at tage ud i Birdpark som ligger ude i lake gardens. Det var nu en varmere omgang, men faktisk en spændende oplevelse. Der var heldigvis ikke så mange mennesker, da det var tiden omkring fredagsbønnen. Vi valgte at tage hjem og slappe lidt af. Jacob, Disa, Mayuran og jeg måtte dog skynde os ind til Time Square for at ændre vores billetter hjem til Danmark. Det er nu officielt, vi er hjemme igen søndag d. 20. Juni sent eftermiddag.
Om aftenen tog vi hen på The Ship og spiste, mmmh lang tid siden jeg har fået en bøf så velsmagende.
Aftenen inden Mayuran, Disa og jeg skulle afsted til Bali skulle der dog ske lidt nyt så vi tog over på den indiske restaurant over i centret overfor hotellet. vi har aldrig spist derinde fordi det ser så fancy ud i forhold til så meget andet. Maden smagte, men maven kunne mærke det dagen efter. Måske ikke det bedste valg når man skal ud og flyve (?) Om morgenen kom Jacob og mine forældre ned og sagde farvel ved taxaen. ‘Vi ses om et par måneder’ – det er nu en mærkelig måde at sige ‘på gensyn’ på
- Malene
