Sandhedens time

Efter længere tids overvejelser, om jeg virkelig skal indrømme det her, er jeg blev enig med mig selv om at det ikke kan være anderledes. Here it comes; JEG SAVNER DANMARK! For at være komplet ærlig kan jeg faktisk slet ikke vente til at komme hjem. Jeg savner duften af nyslået græs, mad der ikke skal inspiceres før man kan indtage det og sidst men ikke mindst alle de skønne mennesker der i øjeblikket befinder sig i deres senge på den anden side af jorden. Jeg er blevet stærkt overbevist om at ordsproget; You dont know what you are missing until its gone, er den største sandhed der findes.
Jeg savner:

Når jeg står under bruseren savner jeg almindeligt dansk vand. Når jeg slæber 5,5 kilos vanddunke gade op og gade ned savner jeg dansk vand. Det er nu altså meget nemmere at få rent drikkevand ud af hanen – OG billigere! En anden ting er at vandet er så fyldt med klor hernede at min nuværende rød/orange hårfarve står for skud. Det er faktisk lidt som at bade i pool vand. Så ak, mit hår er ikke af den kaliber det har været, og min hud tørrer ud på en halv dag.

Allermest savner jeg egentlig at have trådløst internet, men at have internet på bare en computer der fungere sådan nogenlunde er vist mere eller mindre et mirakel her i Malaysia, så det vil jeg ikke klage over – det kunne jo være værre ;) Nej jeg savner min Wii, det er noget af det første jeg skal i krig med når jeg kommer hjem. Jeg savner selv at tabe i tennis til Jacob. Glæder mig også til at afprøve nogle nye spil jeg erhvervede mig på Bali (og se om de overhovedet virker :O ).

Det her er nok noget af det kritiske. Jeg savner den danske natur. Og så tænker du måske; hvorfor. Jeg er jo ikke ligefrem hvad man ville kalde ´natur-elsker-spejder-der-laver-bål-i-baghaven-typen´. Men jeg savner mine løbeturer. Ja, der er løbebånd nede i træningscentret et par etager under mig. Men der er ikke noget der stikker følelsen af at løbe i det fri. Jeg plejede jo ligefrem at være afhængig af det, og især nu hvor jeg kan se at folk poster billeder på facebook hvor de er udenfor (uden 10 lag tøj) - ja, så får jeg sgu abstinenser. Jeg må blankt erkende at løbebåndet hernede ikke har været lokkende nok, måske også lidt fordi at airconditioningen ofte er i stykker og løbebåndende er forbundet til samme strømforsyning, overni det er de placeret i solen. Så ja, hvis en massiv og meget voldsom svedtur er løsningen på en god work-out så har jeg da prøvet det et par gange…

Ja ligesom alle andre danskere er mit indre grill-ur begyndt at tikke. Og en lille del inden i mig dør da også hver gang jeg ser endnu en statusopdatering om grill, pølser og øl i haven. Her sidder jeg i et af verdens varmeste lande og så kan jeg ikke engang grille! Jeg ved allerede nu hvad menuen skal stå på på min togogtyvende fødselsdag når jeg kommer hjem.

 

~ af jacobogmalene på maj 25, 2010.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

 
Follow

Get every new post delivered to your Inbox.